Den nordiske mytologi som musical, en rejse hele vejen til Afrika og en rar ulv, som bliver tyranniseret af tre små grise. AOK har samlet en guide til vinterferiens teateroplevelser for ungerne og deres forældre.
Det kendte eventyr om "Den Grimme Ælling" bliver fortalt af dukker på Teatret Lampe. Tre æg udklækkes, og ud kommer to bedårende, hvide ællinger - samt én klumpet, grå. Den grimme, grå ælling møder modgang, hvor end den går, men den er nysgerrig og vil møde verden og overvinde livets forhindringer.
Det er det klassiske eventyr fortalt for de helt små med den sunde morale om, at man ikke skal skue hunden på hårene.
Hvad: DEN GRIMME ÆLLING Hvor: Teatret Lampe Hvornår: 10. - 15. februar Alder: 2 - 5 år
Det Lille Teater i Lavendelstræde har i mange år spillet teaterstykker for de alleryngste familiemedlemmer. I "Okker Gokker" skal det unge publikum selv ud på scenen lege med de gamle, danske remser. Forestillingen tager udgangspunkt i Arne Ungmanns kendte billedbøger "Okker Gokker" og "Abel Spandabel".
Fire musikalske skuespillere folder remserne ud og tager børnene med ind i en verden af leg. Blandt andet i Fru Hansens kælder til en konkurrence med frikadeller og karameller.
Hvad: OKKER GOKKER Hvor: Det Lille Teater Hvornår: 7. februar - 5. maj Alder: 2 - 4 år
Vi har alle sammen hørt grisenes egen version af historien - men nu skal sandheden frem. Denne forestilling handler om, hvordan de tre små, tarvelige grise forsøgte at narre den rare og venlige ulv. To af grisene mødte på uheldigste vis deres endeligt, og den tredje gris har lige siden sat ulven i et meget dårligt lys.
Forestillingen er det samme gæstespil af De Røde Heste, som i efteråret spillede på Zangenbergs Teater.
Hvad: DEN SANDFÆRDIGE BERETNING OM DE TRE SMÅ GRISE Hvor: Folketeatrets Børnescene Hvornår: 5. - 17. februar Alder: Fra 5 år
Sultanen har altid været rigtig god til at lave ingenting. Faktisk så god, at han selv påstår, han har det sorte bælte i kunsten. Men en dag, da Sultanens nye tjener, Klodsmajor, skal hjælpe Sultanen op fra bjerget af puderne, falder Sultanen ned.
Noget forandrer sig, der begynder at ske nye ting for ham, og han knytter et ganske specielt bånd til Klodsmajor.
Hvad: SULTANEN OG KLODSMAJOREN Hvor: Zangenbergs Teater Hvornår: 8. februar - 27. marts Alder: 4 - 10
Henrik Ibsens klassiker har været under kærlig behandling. Tre danskere havner i en norsk fjeldhytte. Den ene har en tragisk kærlighedshistorie, og de to andre bakser med broget skiudstyret. De tre danskeres historier flettes sammen med fortællingen om Peer Gynt.
Peer Gynt handler om at leve halvt, at sætte sine egne behov foran andres, løgn og bedrag, og hvor svært det kan være at kæmpe mod sig selv.
Hvad: Peer Gynt - Off piste Hvor:Riddersalen, Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg Hvornår: 15. februar - 23. marts Alder: Fra 15 år
Forestillingen handler om en pige, som vil vide alt om livet. Hendes far ved rigtig meget, og hun lader sig fascinere af alt det, han kan. Da pigen bliver ældre, begynder faderen at læse historier for hende. Langsomt begynder hun at få sin egen vilje og opdage, at hun også kan udrette noget på egen hånd.
Men pigens skygge begynder at opføre sig underligt. Den stikker nemlig af fra pigen, driller hende og leder hende på afveje.
Hvad: SE MIN SKYGGE Hvor: ZeBU Hvornår: 21. - 26. februar Alder: Fra 6 år
De to børn Klas og Klara blive bortført og bragt over Glemmemindeåen. Her bor de i Ønskeby sammen med Herskeren og Herskerinden. Hos dem lever de i triste, kolde omgivelser uden at kunne huske, hvem de var, og hvor de kom fra. Men heldigvis er den gode Flakse Midtvejr og ravnen Hin Kloge på sagen.
Eventyret er skrevet af den svenske børne- og ungdomsforfatter Maria Gripe, og den handler om kampen mellem godt og ondt og den materielle og åndelige verden.
Hvad: GLASPUSTERENS BØRN Hvor: Teatret Zeppelin Hvornår: 30. januar - 6. marts Alder: Fra 7 år
Anders får en flot cykel i fødselsdagsgave sammen med et kort. På kortet står der "Giv en høne til Afrika". I Afrika drømmer en pige om at gå i skole sammen med de andre børn i landsbyen i stedet for at skulle hente vand i brønden. En dag mødes de to, og blandt andet deres nye venskab får pigens ønske til at gå i opfyldelse.
Afrika er frygteligt langt væk, især for børn. I denne forestilling, som er et gæstespil med Teatret Månegøgl, får børnene mulighed for gennem poesi, sang, musik og humor at komme lidt tættere på.
Hvad: MÅNEN OVER BAOBABTRÆET Hvor: Anemoneteatret Hvornår: 3. - 24. februar Alder: 2 - 7 år
Årets Nye Danske Musical er for hele familien! Danmarkspremiere på Folketeatret.dk's Store Turnéscene d. 4.-13. april 2013 - billetsalget er startet på Billetlugen.dk!
Læs mere om forestillingen her på AOK: http://www.aok.dk/scene/der-var-engang
Læs mere om forestillingen på Facebook: http://facebook.com/musicalteatret
Læs mere på den den officielle hjemmeside: http://musicalteatret.dk
Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
Af Musicalteatret16/02/13, 09:04
"Der var engang?" - en eventyrkomedie
Årets Nye Danske Musical er for hele familien! Danmarkspremiere på Folketeatret.dk's Store Turnéscene d. 4.-13. april 2013 - billetsalget er startet på Billetlugen.dk!
Læs mere om forestillingen her på AOK:
http://www.aok.dk/scene/der-var-engang
Læs mere om forestillingen på Facebook:
http://facebook.com/musicalteatret
Læs mere på den den officielle hjemmeside:
http://musicalteatret.dk