Sebastian Dorset er vært, når Danmarksmestrene i Story Slam Per Helge Sørensen og Kasper Sørensen udfordrer landets bedste fortællere, komikere og skuespillere til Story Fight Night på Ofelia Beach.
Story Fight Night er et hæsblæsende impro-show, hvor to hold kæmper om hvem der er bedst til at fortælle sjove, vanvittige og overraskende historier på baggrund af udfordringer fra publikum. Alle historier skabes live på scenen og publikum afgør kampen.
Kom og vær med, når vært og kampleder Sebastian Dorset styrer kombattanterne igennem de benhårde impro-dicipliner: Not a dull minute, Baglæns eventyr på tid og An offer you can’t refuse.
Aftenens gæster er tv-værten Bubber og historiefortæller Peter Hartmann
Du kan opleve Story Fight Night på Ofelia Beach hele sommeren igennem, hver torsdag fra d. 16/6 til d. 28/7.
Entré gratis
-------------------
Per Helge Sørensen er dansk og nordisk mester i historiefortælling. Han har optrådt på Det Kongelige Teater, Bremen, Zulu Comedy Festival og Jonathan Spangs Late Night Show.
Kasper Sørensen er Danmarks mest erfarne fortæller. Han har levet af at fortælle historier siden 1995 og har fortalt for alt fra borgmestrene i Kommunernes Landsforening til fangerne i Vridsløselille.
Sebastian Dorset er dansk stand-ups bebrillede, kloge, rare og gennemsyrede morsomme mand. Han har været en del af den danske comedy-scene i to årtier og har været vært på ”Talegaver til Børn" og en lang række comedy-shows og tv-programmer.