Titlen skal tages helt bogstaveligt: »Udslet Hornsleth«. Dramatikeren Jakob Weis arbejder med levende model, billedkunstneren Kristian von Hornsleth, der har bragt sindede i kog de senere år med sine bevidst provokerende værker, der blandt andet omfatter et projekt, hvor han en gav samtlige indbyggere i en afrikansk landsby en ged eller gris, hvis de ville skifte deres egen navne ud med hans.

Og vi afslører næppe for meget ved at sige, at den von Hornsleth, der sættes på scenen i Mads M. Nielsens arrogante, brutale skikkelse, komplet med det karakteristiske mellemrum i det selvfede ulvesmil, får sin bekomst inden tæppefald.

Hvem nakker det desillusionerede svin? Hans serviltopportunistiske negertjener (Donald Andersen)? Hans vulgært-intelligente pornogroupie-model? (Andrea Vagn Jensen)? Hans hysterisk krukkede kunstvejleder, nazi-ideologen aus Berlin (Lars Ranthe)? En helt fjerde? Dramatikeren?

Læs også: Sandheden og løgnen om Hornsleth

Han bliver i hvert fald så sandelig ordentligt læderet af dramatikerens satiriske pen, der så let som ingenting slår herlige, grove svirp ind i von Hornsleth og ud i virkeligheden. Verbale tæsk I tre omskiftelige akter afsløres von Hornsleth som en kunstens skiderik og blodsuger, der først og fremmest har brandet sig selv som en kunstens enfant terrible, for hvem intet er helligt.

Lagt for had, samtidig med at han griner hele vejen til banken. Men også en angstplaget skikkelse, fanget i sit eget svindelspind: Find på, find på, find på. I en hel mellemakt får han lov til at gå løs på teatret, kunsten og publikum i en skrap monolog, flot og frækt håndteret af Mads M. Nielsen, akkompagneret af unge rockdrenge med store instrumenter og hårde kroppe.

I det hele taget bliver forestillingen en begavet – og stærkt underholdende – kunstdiskussion med verbale tæsk til parnas og publikum og med den diabolsk charmerende og flertydige titelfigur som domptør i cirkusmanegen.

Tilskuerne selv kan få lov at lege med. Har han en lille smule ret? Hvad er sjov og hvad er alvor i kunstens verden? Er kunst den guddommelige side af svindel? Hvad er, i det hele taget, den endegyldige sandhed om von Hornsleth, som vi bliver lovet i starten? Pelle Koppels iscenesættelse får alt ud af grovheder og sjovheder i den meget veloplagt spillede forestilling, der ikke bare holder liv i kunstdiskussionen, men så sandelig også i et moderne teaterpublikum.

Hvad: »Udslet Hornsleth« af Jakob Weis Hvem: Iscenesættelse: Pelle Koppel. Scenografi:Nicolaj Spangaa. Band: LSD on CIA.
Hvor: Teater V, Valby.
Hvornår: Til 27. marts.