Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 17/02/10

Solidt sorgarbejde

Tidspunkt

Lørdag 13. feb. 2010, kl 17:00
Mandag 15. feb. 2010, kl 20:00

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Åbningstider

Billetsalg: Man-lør: 10.00-20.00
Sommerlukket fra maj - 17. august

Kontakt

35 200 900
 

 

 

 

  • Foto: Miklos Sazabo Foto: Miklos Sazabo
Karen-Lise Mynsters jordbundne præstation berøver »Et år med magisk tænkning« sin fulde virkning.

Af Jakob Steen Olsen

Hun er hårdt ramt, den talende kvinde på scenen. Monologen »Et år med magisk tænkning« er baseret på den amerikanske journalist og forfatter Joan Didions bog af samme navn. Skrevet som et forsøg på at forstå sorgen efter at hun mistede både sin forfattermand og parrets voksne datter inden for samme år.

En accept, som lader vente på sig, fordi hun sætter hele sit intellektuelle begrebsapparat ind på at holde døden stangen, og fordi hun i sin choktilstand - som en ren overlevelsesmekanisme - hengiver sig til den irrationelle forhåbning, at manden vender tilbage, og at hun kan holde fast i datteren, heraf titlens »magiske tænkning.«

Teksten foruroliger ved sin usentimentale selvransagelse, sin barskt nøgterne analyse af, hvad der sker med den kvinde, der nægter at se kendsgerningerne i øjnene og sin påmindelse om livets skrøbelighed.

Sygejournal
Hvor dygtigt Karen-Lise Mynster end administrerer sit nærmest ubegrænsede følelsesapparat, kommer hun på Frederiksbergscenen aldrig derop, hvor tekstens virkelighedsflugt, grænsende til sindssygen, hører hjemme: I det højere luftlag, som kvinden skaber for sig selv for at klare sig gennem sit livs krise. En metafysisk paralleltilværelse, hun er nødt til at tro på som en konkret virkelighed.

Den fundamentale overbevisning får hun aldrig rigtigt etableret. Hele tiden undermineres den af et spil, der er vanvittigt virtuost - det sårede blik, den skælvende stemme, hænderne, der snart hugger determineret kæmpende i luften, snart piller nervøst ved trøjens kant, snart knuger hårdt om et knæ.

I Kamilla Bach Mortensens instruktion negerer den vanvittigt dygtige skuespillerinde så at sige monumentaliteten i teksten. Den såkaldte magiske tænkning bliver aldrig en påtrængende realitet. Karen-Lise Mynsters detaljerede sorgarbejde er alt for jordbundent, så at sige. Og det, der i udgangspunktet er alt andet end sentimentalt, ender omtrent med at blive en almindelig
sygejournal i glimt.

For konkret
Heller ikke rummet om hende - hun er placeret på en frønnet havestol på en firkantet ø i en tropisk junglesump - tjener teksten.

Jeg forstår godt den scenografiske idé, men jeg forstår den ikke. En alt for konkret forbindelse til de naturmennesker, der er afbildet i det malede bagtæppes skovbryn, og deres tro på, at man kan afværge katastrofer ved at indgå handler med naturen.

Når disse forbehold er taget: Karen-Lise Mynster er absolut stadig værd at se på, værd at lytte til. Men magien? Den indfinder sig ikke.

Læs interview med Karen-Lise Mynster her.

Hvad:Et år med magisk tænkning
Hvor: Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen, Smallegade 2, Frederiksberg
Hvornår: 13. feb. – 13. mar. Man. – fre. kl. 20 Lør. kl. 17

Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media