Hænderne op! Hvor mange har læst Friederich Dürrenmatts »Den gamle dame besøger byen« i tysktimen?

Stykkets anvendelighed i pensum er til at forstå: Replikkerne er enkle, symbolerne bastante, effekterne makabre. Og handlingen er nærmest demonstrativ i sin forudsigelige uafvendelighed, der minder ikke så lidt om en græske tragedies - tilsat noget absurd grotesk og giftigt satirisk.

Stykket handler om hævn og skyld. Den stenrige Claire Zachanassian vender tilbage til sin forarmede fødeby, hvor hun i en fjern ungdom blev svigtet brutalt af den mand, der havde gjort hende gravid.

Haves: En milliard. Ønskes: Retfærdighed.
Nu tilbyder hun at gøre byen rig, på den betingelse, at den til gengæld tager livet af - myrder - hendes gamle kæreste, købmanden Alfred Ill, som til sidst vedgår sin skyld og ofrer sit liv. Men stykket har også en tredje hovedperson, og det er flækken Güllen, som lader sig købe. På samme måde, som Claire har været i stand til at købe alt og alle i sit skræmmende følge. Alle i lillebyen kalkulerer med de penge, der er stillet dem i udsigt og begynder at købe på kredit. Og dermed bliver Dürrenmatts stykke fra midten af 1950erne en afsløring af den moral, der regerer i en verden, hvor penge betyder det hele.

Sort enke
Desværre afslører opsætningen på Det Kongelige Teater, at alt det, der gør stykket velegnet til fortolkning i en gymnasieklasse, også er det, der gør en opførelse til en noget mekanisk øvelse uden chokvirkning. Et forsimplet, Brechtsk lærestykke uden poesien. Af Kaspar Rostrup iscenesat mere som en elegi end som en groteske, tilmed med operakor for at accentuere skæbnedramaet.

Forestillingen snegler sig hen over scenen på alt for traditionsbundne og gråmelerede betingelser. Selv om der i bearbejdelsen krampagtigt er referencer til vores egen grådighed: Fladskærme og off-roaders! Selv om scenerummet er forvandlet til totalteater med publikum også på scenen. Hvad nytter det i øvrigt, når hele spillet er vendt ud mod salen. Hvem kan høre? Hvem kan se?

Og til trods for, at Ghita Nørby, kostumeret som en mellemting mellem sort enke og skæbnegudinde på alt for høje hæle, naturligvis ved, hvornår hun skal lade denne sårede kvinde bryde igennem sit iskolde sfinx-kontrafej, hvornår den distræt skøjtende replikføring skal afløses af øksehug. Henning Jensen gør sin pligt som Alfred, hvis kleinbürgeliche selvtilfredshed bevæger sig over desperation til stille accept. Og et stort hold af indkøbte, kompetente skuespillere - 17 i alt -gør scenetjeneste i et væld af ikke-roller. Skønne spildte kræfter. Kunne det i verdensdramatikken virkelig ikke lade sig gøre at finde andet til Ghita Nørby end dette bedagede, endimensionelle stykke automatdramatik?

Læs mere:
Læs det store Ghita Nørby-portæt "Vi har sikkert alle gjort forfærdelige ting" her.

Hvad: »Den gamle dame besøger byen«. Skuespil af Friedrich Dürrenmatt. Oversættelse: Niels Brunse. Iscenesættelse: Kaspar Rostrup. Scenografi: Rikke Juellund. Musik: Fuzzy.
Hvor: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene.
Hvornår: Stykket spiller indtil 20. maj 2010
Hvordan: Bestil billetter her