»Ååååååhhh. Jaaa! Jeg elsker det! Åååååhhh! Tag mig!!!«
Der stønnes højlydt igennem fra første sekund i forestillingen »Pornotopia«. Scenen er et køligt belyst sommerhus, og inde i soveværelset, diskret gemt for publikums øjne, er de ambitiøse pornomodeller Robert og Jeanett i fuld sving med endnu en håndholdt filmoptagelse.
»Hold lige en pause, jeg skal lige have skiftet batteri,« lyder kommandoen bag væggen. Ud på scenen tripper Jeanett i skikkelse af Julie Zangenberg i lyserødt Heidikostume, kort efter fulgt af Anders Juul som Robert i rødbedefarvet morgenkåbe, travlt optaget af at vedligeholde en usamarbejdsvillig erektion.

Vi er med til prøverne halvanden uge før premieren. Der finpudses og justeres og diskuteres blikretninger og pauser. Den naturlige måde at overrække et klistret stykke køkkenrulle vendes og gennemprøves i fem minutter. Og selv om ymeren siler ned ad bare brystkasser og luften er fyldt med sætninger som »Fuck, jeg tror ikke, jeg kan få den op, kan du ikke lige sutte mig lidt?« er stemningen let og legesyg snarere end lummer.

Der startes forfra. Sexscenen gentages bag den skærmende sommerhusvæg, og instruktør Kim Bjarke springer op på scenen og taler ivrigt ind gennem døren til skuespillerne. »Den tager vi lige igen. Det er virkelig vigtigt, at den falder rigtigt,« siger han. Støn koordineres, tonefald og pausesekunder tilfiles. »Jeg vil godt ha’ "Gi’ mig din sperm!" lige dér«, siger han. Vender sig om og griner ud mod stolerækkerne. »Tænk, at jeg skal stå og sige det her til voksne mennesker,« klukker han. »Det havde jeg aldrig drømt om. Sikke et arbejde.«

Forfra igen. Stønnene kører igen i tiltagende crescendoer. »Giv mig din speeeerm!« hyler Julie Zangenberg skarpt fulgt af Anders Juuls orgasmebrøl.
»Sådan!!« udbryder Kim Bjarke.

Anmeldelse: The perfekte cum-shot

Julie Zangenberg og Anders Juul spiller de ambitiøse pornoskuespillere, der får nok af branchens skumle aftaler og underbetaling og beslutter at lave deres eget produktionsselskab, Pornotopia, hvor der er kontrakter og ordnede forhold.

»Da jeg kun havde læst den første scene af manuskriptet, tænkte jeg, okay, det her er måske ikke lige stykket for mig,« siger Julie Zangenberg, som får sin teaterdebut i forestillingen.
»Men den uskyldige og humoristiske tone gjorde, at jeg læste hele stykket igennem, og derefter var jeg ikke i tvivl. Min karakter er ikke et offer, men en ung kvinde, som tager ansvar for sin egen skæbne. Hun laver porno. Det er det, hun vil. Hun kan bare ikke lide de forhold, hun arbejder under, og så vælger hun at tage sagen i egen hånd og ændre tingene. Hun er en sej pige,« slår hun fast.
»Og så er det en god historie og hylemorsomt.«

Det unge par møder den ivrige dokumentarfilminstruktør Viktoria, spillet af Ditte Hansen, som vil dokumentere deres projekt og opsluges fuldstændigt undervejs.
»Hun hægter sig fast på deres drømme og skubber på, men hun ender med at tage afstand fra noget, hun har haft fingrene helt nede i,« siger Ditte Hansen.

»På den måde handler forestillingen også om hykleriet omkring porno,« siger hun.
»Vi bruger alle sammen porno, i mere eller mindre grad, men samtidig fordømmer vi det. Vi spiller den af til noget, vi ser ned på. Lad os dog forholde os til det, snakke om det, kigge på det,« siger hun.

»Og så må vi tage ansvar for det, vi forbruger, lige som med så mange andre produkter, og stille krav til, at det skal være lavet under ordentlige forhold.«

Der er ikke porno på scenen, men masser af sex i alle mulige forskellige former.
»Både pornosex og ung, forelsket sex og utro sex og kikset sex, lige som i virkeligheden, hvor man er helt vildt kejtet og får noget i klemme og ikke har fået filet negle«, siger Ditte Hansen.
»Vi går længere, end man plejer i de erotiske scener. Så kan man lige være med på en kigger i pornomiljøet og grine af noget, man ellers er lidt forarget over,« siger hun.

»Forestillingen er ikke et glansbillede af pornobranchen, men der er heller ingen løftede pegefingre«, siger hun.

Undervejs krydres historien med masser af lystige facts om sex og porno, serveret af skuespillerne i saftige standup-bidder. Her fortæller Julie Zangenberg blandt andet om en undersøgelse, hvor en gruppe mænd og kvinder har set porno, mens elektroder har målt blodtilførslen i kønsdelene. Begge køn blev målbart ophidsede, men da begge grupper skulle beskrive med ord, hvor opstemte de var blevet, var det kun mændenes svar, der stemte overens med elektrodernes målinger. Kvinderne afviste at være blevet ophidsede, selv om elektroderne viste det modsatte.
»Det er en voldsom undersøgelse, synes jeg«, siger Julie Zangenberg.

»Måske siger den en del om den porno, der bliver lavet. For selv om kvindernes krop reagerer, virker det jo ikke, hvis hovedet ikke er med,« siger hun.
»Men det tyder på, at det stadigvæk er lettere for mænd at snakke om sex, mens mange kvinder benægter, at de har andre sexuelle lyster end bare at være sammen med en mand – selv om undersøgelsen også viste, at kvinderne tændte på alt muligt. Aber, der parrer sig. Bøssesex. Og alle mulige former for bondage,« oplyser hun, og fortsætter:
»Jeg har egentlig ret let ved at sige, hvad jeg synes er frækt, selv om det ikke passer ind i den der »pæn pige«-kategori«, siger hun.

»Jeg synes også, at to piger og to mænd sammen er superfrækt, og dominans og sådan noget. Og det synes jeg ikke er pinligt at sige. Men jeg har veninder, der har svært ved at fortælle deres kærester, hvad de synes er lækkert, og det synes jeg er et kæmpe problem. Kvinder, der føler, de skal leve op til et glansbillede, i stedet for at gå efter, hvad de gerne vil have.«

Hverken Ditte Hansen eller Julie Zangenberg kan dog prale af at være storforbrugere af porno selv.
»Det her ville jo være den oplagte mulighed for at stå frem og sige, at jeg ser flere film om ugen,« smiler Julie Zangenberg.

»Men det gør jeg altså ikke. Men jeg har set nogen, selvfølgelig,«
»Det meste af det, jeg har set, synes jeg har set lidt lavbudgetagtigt ud,« siger Ditte Hansen.
»Dårligt spillet og med dårlige kostumer. Men jeg har ikke set nok til, at jeg kan kritisere en hel branche. Det kan være, der er en masse god porno derude, og jeg bare har været uheldig,« siger hun.

»Men jeg kunne godt tænke mig noget, der så lidt lækkert ud, og at der var nogle realistiske relationer«, siger hun.
»Og det betyder altså ikke, at det skal være en Barbara Cartland-historie. Det er misforstået, at kvinder tænder på noget »renere« og skal have en masse optakter. Vi tænder lige så meget på det direkte. Men det skal altså ikke være sådan noget med store lyserøde læber, og der skal være nogle realistiske lyde, og hvis jeg kan se, at hans øjne er tændte, når han kigger på hende, så tror jeg på det, og så er det frækt,« siger hun, og griner.

»Der skal være noget realisme, men de må også gerne være unge og smækre. Det behøver ikke at være noget med lange, trætte bryster.«

Hvad: Premiere på Pornotopia
Hvor: Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen
Hvornår: Premiere lør. 7. nov. kl. 17. Spiller man.-fre. kl. 20 og lør. kl. 17 frem til 19. december.
Hvordan: 200 kr. i løssalg

Anmeldelse: The perfekte cum-shot