Inden dansen gik i gang fredag aften på Gamle Scene, gik balletmester Nikolaj Hübbe på scenen og dedikerede premieren på »Balanchine & Stravinsky« til afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller, hvis tre døtre var til stede i salen.

Hübbe understregede bl.a., hvordan den store erhvervsmand havde banet vejen for privat sponsorstøtte til kunsten, allerede i 1970’erne, da Den Kgl. Ballet var på turné i USA. Og sponsorstøtte har nationalballetten jo i den grad behov for i dag, både til store nye produktioner, turnéer og besøg af gæstekompagnier. Økonomiske krisetider kræver også genbrug.

Men selv om programmets tre værker »Apollon«, »Agon« og »Symfoni i tre satser« alle er genopsætninger, er det nu første gang, man kan se de tre geniale koreografier til musik af Stravinsky på ét og samme program. Og de tre yderst krævende værker klæder hinanden rigtig godt.

Balanchines banebrydende »Apollon« fra 1928, hvor han for første gang demonstrerer sin neoklassiske stil, stiller store krav til den mandlige danser i titelpartiet som den unge græske gud, der forenes med sine muser.

Læs også: Kameliadamen fremragende forløst

Til premieren fredag havde Marcin Kupinski godt fat i partiet rent teknisk, men var for anspændt til at give karakteren personlighed og dybde. Det havde Apollon til gengæld på andet holdet lørdag, hvor den karismatiske Alban Lendorf dansede med et strålende overskud og på én gang maskulin styrke, legende lethed og eftertænksomhed.

Endnu engang denne sæson viste den kun 22-årige Lendorf, hvilken sublim og alsidig danser han er. I den mere abstrakte ballet »Agon«, der er et eminent samarbejde mellem Balanchine og Stravinsky, leger såvel den serielt komponerede musik som de tolv dansere i sort/hvide trikoter raffineret med renæssancens danseformer.

Både fredag og lørdag var der fin dynamik hos de fire mandlige dansere, der ikke uden humor åbner den skarpe og plastiske ballet. Højdepunktet er pas de deuxen, hvor ballerinaen bl.a. svinger foden om bag nakken på sin partner, og på premiereholdet var der dejlig spænding og glød mellem J’aime Crandall og Jean-Lucien Massot, der også danser sammen på lørdag, når Massot tager afsked med kompagniet.

Meget lykkedes også for den purunge aspirant Stephanie Møller sammen med solisten Sebastian Kloborg på andet hold. Den kropsarkitektoniske og til tider helt jazzede »Symfoni i tre satser« med korpset i kraftfulde diagonaler bliver med sine over 30 dansere lidt klemt på Gamle Scene. 

Læs også: God aften med tørre, alvorlige, højtidelige toner

Men danserne sprudler af energi, og der er glimrende solopar på begge hold, bl.a. Jodie Thomas og Tim Matiakis er et fint matchende par med sans for stilen. Sundt er det altid for kompagniet at danse Balanchine, og det er modigt af balletmesteren at kaste også de yngste dansere ud i de krævende balletter.

Selv om alle endnu ikke har erfaring og overskud til at fylde dansen med den rette poesi, er »Balanchine & Stravinsky« et yderst seværdigt og musikalsk interessant program, der fornemt afspejler Balanchines kendte ord: »Se musikken, hør dansen«.

Læs mere om forestillingen

Hvad: »Balanchine & Stravinsky«.
Hvem: Den Kgl. Ballet, Det Kgl. Kapel, dirigent Graham Bond
Hvor: Gamle Scene, sidste dag 21. maj