Forestil dig, at din skygge pludselig får sit eget liv og ikke følger dine bevægelser som den burde, som om du var havnet i et computerspil. Det er udfordringen for pigen i Se min skygge.

Se min skygge er en danseforestilling. En smuk, poetisk og bjergtagende oplevelse, der foregår i et spændende, teknisk avanceret visuelt univers med stemningsfuld ny komponeret musik af cellisten Soma Allpass og Lisbeth Diers.

Handling:
En pige spejler sin far. Hun er nysgerrig efter at vide – vide alt om livet - og hun fascineres af alt det han kan. Hendes øjne stråler af beundring. Hun gør, hvad han gør.

Hun bliver ældre og han læser historier for hende. Hun elsker at få fortalt historier, men ganske langsomt spirer en ny bevidsthed frem i hende, der ansporer hende til at undersøge sin egen vilje. Hun opdager, at hun kan udrette store ting på egen hånd og hun begynder at lave sine egne historier. En frigørelsesproces er sat i gang og pigen må tackle livets uforudsigelighed og udfordringer på egen hånd. Samtidig begynder hendes skygge at opføre sig underligt – den følger nemlig ikke pigen, som man kunne forvente det. Den får sit eget liv og følger hende kun tøvende nogle gange, mens den andre gange viser hende vejen på hendes farefulde færd. Og andre gange igen driller skyggen pigen og leder hende på afveje. Vi ser, hvordan hun kæmper med livets mange udfordringer, der har utallige forklædninger.

Se min skygge er vedkommende scenekunst for børn og voksne, skabt i et samarbejde mellem unge visuelle kunstnere og en af pionererne inden for danseteater for børn.

Anmeldelser:
'For børn fra seks år og opefter præsenterer teatret ZeBu dansende billedmagi i Se min skygge...Ligesom i det virkelige liv er Jørgen og Loa Carlslund også far og datter i forestillingen, der handler om en pige, som begynder at lave fantasifulde skyggebilleder og skabe historier i samspil med sin egen skygge.

»Nej, hvor mærkeligt,« udbryder en dreng i salen. For pludselig får Loas skygge på bagvæggen selvstændigt liv. Og rigtigt magisk bliver det, når Loa - ikke uden associationer til Lewis Carrols Bag spejlet - går gennem væggen og som en silhuet raffineret danser sammen med den computeranimerede skygge til dynamisk percussionmusik.'
Vibeke Wern, Berlingske