Føj til favoritter Del Send
Scene | 11/02/13

Sanne Salomonsen: Mit København

  • Foto: Michael Bothager Foto:
  • Foto: Michael Bothager Foto: Michael Bothager
  12  
Hun er hele Danmarks rock-mama, og hun er lige blevet castet til rollen som voksne Sheila i musicalen Hair på Østre Gasværk Teater. AOK har mødt Sanne Salomonsen til en snak om København.

   

Hvordan vil du beskrive dit forhold til København?

København er mit hjertebarn. Jeg er født og opvokset i byen. Så jeg er københavner. Jeg kender hver en gade, bedre end taxachaufførerne gør det. Selv nu, hvor der bliver bygget og renoveret - København kender jeg. Jeg voksede op i Nørre Farimagsgade og har boet i Pisserenden i jeg ved ikke hvor mange år. Jeg elsker København. Det er en fed by.

Hvordan ville du bruge tre pludseligt ledige timer i byen?

Så ville jeg tage mine hunde og gå rundt i forskellige områder. Frederiksstaden og ned omkring Langelinje. Kastellet og også Østre Anlæg, hvor jeg flytter ind meget snart. Der kan jeg godt lide at gå. Købmagergade og Strøget, det gider jeg ikke mere. Jeg synes ikke, det er sjovt med alle de mennesker. Jeg er for utålmodig. Jeg vil kunne gå. Det er skide irriterende at skulle stoppe hele tiden, og at folk går ind i hinanden. Det er fuldstændigt som at gå på 5th Avenue i New York. Du kan ikke bevæge dig nogen steder. Røvirriterende.

Læs mere: Gasværket byder dansk rock-ikon op til dans

Hvad ville du vise en turist i København?

Jeg er jo en gammel hippie. Så det første sted skulle være Christiania. Jeg elsker det sted, og det har jeg gjort hele mit liv. Mange af mine venner var med i hæren og invaderede og indtog staden i gamle dage, i 70erne. Det er et meget vigtigt sted for mig, så der ville jeg starte. Så ville jeg tage dem ned til havnefronten, for der er sket så meget. De fleste vil jo også gerne se slottet (Amalienborg, red.), men jeg synes, det ville være federe med Christiania og Pisserenden. Det er mit København. Men vi ødelægger det altså for os selv ved at være så grove overfor Christiania. Det er kun en bestemt type turister, som tør gå derud, fordi der er så meget ballade. For tænk nu, hvis politiet kommer. Det er skide synd.

Hvad mangler København?

Mere plads. Der er efterhånden så bebygget over det hele. Og så skal vi af med alt det, de bygger om. Ellers synes jeg ikke, København mangler noget. Men jeg kunne godt tænke mig, at folk bestemte sig for at have lidt mere overskud. For vi er så presset sammen i øjeblikket, på grund af alle byggerierne, og så mister folk tålmodigheden. Både dem, der går på gaden, og cyklisterne og taxachaufførerne, for de kan ikke parkere nogle steder. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mulighed for mere musik i København. For hvis bare, der er en scene, så kunne alt slags musik jo spilles. Jeg var på et tidspunkt involveret i bestyrelsen på en stor flydescene, som skulle ligge nede ved kanalen. Den kunne sejles rundt i byen og ankres op alle de steder, hvor der var trapper. Det synes jeg var sådan en god idé. Man kunne både spille musik og sætte balletter op. Det kunne være sjovt i København. Når nu de bygger så mange bygninger, hvorfor så ikke være så seje at bygge noget utraditionelt til musikken.

Læs mere: Gasværket forlænger »Hair«

Hvordan vil du bruge København i denne weekend?

Jeg tjekker altid ud, hvad der er af musik. Believe it or not, jeg tjekker også, hvad der er af opera. For når der kommer sådan nogle store operastjerner, synes jeg, opera kan være enormt inspirerende. Derefter ville jeg kigge på teatrene. Jeg kunne godt tænke mig at se Hey Jude, som kører inde i Forum. Og så er jeg helt syg for at komme i biografen og se Hobbitten. Jeg kender flere, der er gået ud derfra med kvalme og hovedpine på grund af en eller anden ny teknologi, de bruger. Men jeg nægter at tro, at jeg kan få det dårligt at gå i biografen. Jeg vil have oplevelsen, om jeg så skal sidde og kaste op. Hobbitten var jo den første bog i serien. Det undrer mig lidt, at de har lavet dem i omvendt rækkefølge. Men Hobbitten er den hyggeligste af alle bøgerne, og så er den super spændende. Og nu har jeg faktisk fri i weekenden, så det kunne godt være, jeg kunne nå ind og se den.

Læs mere: En gang hippie, altid hippie

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester