Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 03/02/12

Sange fra en dirrende sjæl

  • Typemæssigt passer Jesper Lohmann til Tom Kristensens stemme. I Café Livas forestilling »Tom Kristensen – sange fra en fribytter« spiller Lohmann rollen som den rå, men følsomme forfatter og journalist. Foto: PR foto, Café Liva

    Typemæssigt passer Jesper Lohmann til Tom Kristensens stemme. I Café Livas forestilling »Tom Kristensen – sange fra en fribytter« spiller Lohmann rollen som den rå, men følsomme forfatter og journalist.

    Foto: PR foto, Café Liva
Kan man synge Tom Kristensen? Gu’ kan man så.

Der er jo i forvejen så meget musik i hans synkoperede digte, som Jesper Lohmann giver krop og mæle på Café Livas intime kaberetscene. Flydende sjælestof i paradoksal, stram metrisk form, her sat glimrende i Bernhard Christenske jazztoner af Bjarne Sahl, der selv akkokompagnerer ved tangenterne med Eva Malling på bas. 

Læs også: Alle sejl er sat til »Singin’ in the Rain«

Typemæssigt passer Lohmann til Kristensens stemme. Han kan synge og tale om slagsmål, hvor knytnæveslagene breder sig som violer og valmuer på modstanderens ansigt, så man tror på ham. Hans stærke ansigt er selv skønt som en sønderskudt banegård, som det hedder i et af Kristensens debutdigte fra 1920.

Med hæs stemme, vuggen i hofterne, sammenknebne øjne og boksermanerer fanger han en rastløshed, der går fint hånd i hånd med Kristensens rå og ranke, urolige ekspressionisme. Det nysgerrige blik på verden, som næsten eksploderer i sproglige billeder, når han – som forfatteren selv formulerer det – »slynger sin indre verden med dens flammehjul ud i rummet«. 

Læs også: De 5 teatermiddage

Lohmanns varme machofacon – sixpencen på sned, skjorteærmer og vest, en smøg i køften og en flaskebajer i hånden – illustrerer glimrende den dirrende livsfornemmelse, Tom Kristensen videregiver i mange af sine blodrige og hårdt optrukne digte i klare kontrastfarver: Det uretoucherede liv er en barsk omgang, men et stærkt og dejligt sted at være. Lige til at beruse sig i. På bunden af sjælen og flasken kan man finde noget, der kan bygge noget andet op.

Lige så meget hjemme er Lohmann i gearskiftene til den følsomme vemod. Heldigvis skyer kabareten – med Susanne Storm som iscenesætter og fødselshjælper på sidelinjen – den kedelige biografisme.

I stedet hører man citater fra forfatteren selv som stemningssættende mellemlæg og frit associerende optakt til næste nummer, på samme måde som Lohmann drilsk udfordrer publikum med flabede værtshusmanerer og viftende øjenbryn. En saftig appetitvækker til et levende forfatterskab.

Hvad: »Tom Kristensen – sange fra en fribytter«.
Hvor: Café Liva, Nyhavn.
Hvornår: Til 3. marts. Varighed: En time og ti minutter.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Tilmeld til AOKs teaternyhedsbrev, så er du altid opdateret på aktuelle og kommende forestillinger i København. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media