Historien om lægen Johann Friedrich Struensee, om hans forandringer af det forstokkede danske samfund, hans kærlighedsforhold til den sindssyge Christian VIIs dronning, Caroline Mathilde, og hans bratte fald og voldsomme død er så god en historie, at man skulle tro, nogen havde digtet den.

Men historien er jo sand nok, forbløffende nok, og så gør det ikke noget, at dette stykke danske virkelighed også er pragtfuldt materiale for digtere. Den svenske forfatter Per Olov Enquist skrev for en halv snes år siden en mageløs roman over stoffet.

Senere lavede han og Eva Sommestad Holten en libretto på basis af romanen, og danske Bo Holten komponerede musikken, og en moderne klassiker var skabt!

Læs også: »Jeg ville gerne have været bonkammerat med Mozart«

For tre år siden havde den urpremiere på Operaen, nu genopsættes den. Sørg for at se den! Musikken først. Den er tydelig, men aldrig plat. Bo Holten dirigerer selv Det Kgl. Kapel. Fornemt. Følelsesmæssige højdepunkter får vi i møderne mellem Johan Reuters Struensee og Elisabeth Janssons Caroline Mathilde, begge pragtfuldt syngende, og Gert Henning-Jensen er godt castet som affekteret majestæt-tosse.

Han vil hellere rende efter Djina Mai-Mais djærve luder af en Støvlet-Katrine end passe sit land og sit folk, og det forstår man godt, alt taget i betragtning. Og der er andre, meget fine præstationer, og også rammerne er mere end i orden: En 1700-tals-illusion med moderne kant, fascinerende, skræmmende og pirrende bizar, hvor individer og grupper bevæger sig i en sublim koreografi.

Læs mere om »Livlægens forsøg«: Det politiske trekantsdrama

Diskrete symboler understreger pointerne. Det er alt sammen operaarbejde af fineste skuffe. Ikke revolutionerende, men stærkt stimulerende.

Hvad: »Livlægens forsøg«
Hvem: Bo Holten, dir. Peter Oskarson, instr. Det Kgl. Kor og Kapel.
Hvor: Operaen
Hvornår: Repremiere på onsdag aften.