
Teatersalen med alle dens konventioner strammer – publikum skal ud på mere usikker grund, hvor vi kan mærke hjertet slå en smule hurtigere. Og netop de sceniske konventioner – vores trang til at få fortalt en historie på teatret, skabe orden og mening, er i spil i en af ugens premiereforestillinger.
Læs også: Vandrehistorier på Carlsberg
På samme måde, som vores behov for at få orden i en verden, der forekommer os mere og mere uoverskuelig, er det. De legesyge instruktører og koreografer Erik Pold og Adelaide Bentzon, der har humoren i orden, udnytter med »Jagten på et plot« det store område ude ved Dansehallerne på Carlsberggrunden, til at sende publikum rundt i landskabet på en slags site specific skattejagt for viderekomne, en såkaldt »vandreevent«:
Publikum, sendt af sted i mindre grupper, har selv indflydelse på plottet, der langsomt bygges op af de scener og begivenheder, de deltagende tilskuere møder på deres labyrintiske, mystiske færd. Pernille Koch, Merete Byrial, Daniel Norback, og Erik Pold selv er med på turen.
Hvad: Jagten på et plot
Hvor: Liminal.dk, gæstespil på Dansescenen, Dansehallerne, Pasteursvej 20, København V
Hvornår: 7.–25. juni. Man.–lør. Alle dage kl. 20.
Hvordan: Billettlf. 33 29 10 29 eller teaterbilletter.dk