Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 02/10/17

Peter Pan på Folketeatret

Tidspunkt

Folketeatret

Nørregade 39
1165 København K

Kontakt

33 12 18 45
 

Genre

Børneteater

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Martha Kragh Arnesen 2. okt 2017
Senest redigeret af Martha Kragh Arnesen 2. okt 2017

Historien om drengen, der ikke vil være voksen, er en af de mest kendte og elskede klassikere for børn. Fortolkningen af Peter Pan er her lagt i hænderne på Moqi Simon Trolin, der også står bag Folketeatrets roste versioner af Ronja Røverdatter og Mio, min Mio. Michael Slebsager bærer titelrollen, og Ramasjang-stjernen Mille Gori spiller den kvindelige hovedrolle, Wendy, mens Lars Bom indtager rollen som Kaptjan Klo.

Fra den 12. oktober vil Folketeatrets store scene på Nørregade danne rammen om den store familieforestilling, Peter Pan, der tager publikum med på en fantasifuld rejse til barndommens fortryllede land.

Der er tale om en fortolkning af Sir James Matthew Barries klassiske fortælling fra 1904, som her er lagt i hænderne på instruktør, Moqi Simon Trolin med Julian Toldam Juhlin som scenograf og Ninette Mulvad som dramaturg. Titelrollen bæres af Michael Slebsager, mens Ramasjang-stjernen Mille Gori spiller den kvindelige hovedrolle, Wendy som sin første professionelle teaterrolle til dato.

Fortællingen om Peter Pan og De glemte børn fra Ønskeøen
Peter Pan er ikke som de fleste børn. Hvis det at blive voksen betyder, at man skal gå på arbejde og ikke må lege mere, så nægter han at blive voksen. Som spæd faldt han ud af barnevognen, og nu lever han i Evighedslandet sammen med De glemte børn, som han er anfører for. I Evighedslandet hersker fantasien og den evige barndom. Landet vrimler med feer og en af dem, Klokkeblomst, er Peters egen fe. Der er drilske havfruer, listige krigere, en glubsk krokodille og ondskabsfulde pirater anført af Kaptajn Klo. Livet på Ønskeøen lyder som et eventyr. Alligevel savner Peter og de forældreløse drenge nogen - måske en mor - der kan tage sig lidt af dem og fortælle dem gode godnathistorier. Peter flyver ofte hjem til Wendy og hendes brødre, John og Michael, for at sidde og lytte ved det åbne vindue til børneværelset, når de får fortalt eventyr af deres mor. En aften bliver Peter opdaget af Wendy, og han lokker hende til at tage med til Ønskeøen. Det bliver et uforglemmeligt eventyr for Wendy. For Peter bliver mødet med den handlekraftige Wendy dog lidt anderledes, end han havde tænkt sig.

Et moderne bud på en familieforestilling
Folketeatrets opsætning af Peter Pan bliver ikke identisk med den fortælling som de fleste kender. Publikum præsenteres for et moderne bud på klassikeren, hvor der er tryllet med scenografi, dramaturgi og manuskript. Om arbejdet med Peter Pan siger instruktør, Moqi Simon Trolin:

- Det her er ikke den Peter Pan, som mange kender. Det er et moderne bud på Peter Pan, som er gjort til en mørk spændingshistorie med et forløb, som ikke findes i den originale version. Karaktererne gennemgår en udvikling, som i sidste ende forhåbentlig gør dem mere menneskelige og som rummer en stor sårbarhed. Det er fortællingen om menneskets liv og død der er vigtig, og i denne forestilling tages eksistentielle konflikter alvorligt uanset alder

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register