Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 23/03/10

På med låget, så ruller toget

Tidspunkt

Lørdag 13. mar. 2010, kl 17:00
Mandag 15. mar. 2010, kl 20:00

Edison

Edisonsvej 10
1856 Frederiksberg C

Åbningstider

billetkontoret (Betty Nansen Teatret), man - fre 14.00-18.00, lør 14.00-16.00, Billetkontoret på Edison åbner en time før forestillingen starter

Kontakt

33 21 14 90
 

 

 

 

  • Foto: Betty Nansen Teatret Foto: Betty Nansen Teatret
Starter godt, men slutter skidt: Betty Nansen Teatrets grådighedssatire, »Ligkistemagasinet«, bliver aldrig rigtig til noget.
Den begynder ellers så godt, Betty Nansen Teatrets komedie »Ligkistemagasinet« på Edison-scenen. Én for én træder de ansatte i begravelsesforretningen frem for at byde velkommen: Den salvelsesfulde indehaver Hr. Døndahl, der kæmper hårdt for at leve op til den fædrene arv: »Kvalitet, respekt og rene negle« – han spilles af Peter Larsen i klassisk Peter-Larsen-stil: Fingraveret talesæt, hvæsende åndedrag, tung brille, skrutryg og høj bukseføring.

Derpå Kristian Halken som rustvognschauffør med bedemandsmine og altid lidt dulmende poesi på de kyniske læber. Og så er der Kristian Holm Joensen som yngstemanden, der har forlæst sig på marketingstrategier og managementkurser og er edderspændt over at brænde inde med alle sine gode ideer til det skrantende dødsbo af en bedemandsforretning: Hvad med at importere discountkister fra Ukraine og frituremonogolerne i Kina?

Kassetænkning
Iscenesætteren Rolf Heim må hurtigt ty til de tre herlige skuespilleres særkender for at få det manuskript, som viser sig ikke at være der, til at hænge sammen. Peter Larsen kan det der med at fornærme og tage mål af et midaldrende publikum af potentielle kunder ude på stolerækkerne. Kristian Halken er danmarksmester i knastørre kommentarer og døbider fjæs.

Og Kristian Holm Joensen er en stor slapstick-komiker med vat i skuldrene og bølgegang i knæene: Hans ture med en støvsuger og senere en rundtosset ølstafet er – i bogstaveligste forstand – ikke til at stå for. Men trods kropspræl, indledende munterhed og pudsige ind- og udfald af morbid humor, så viser forestillingen sig snart langtfra at kunne leve op til sine egne forestillinger om at være det store frontalangreb på vores alle sammens latente grådighed og livets almindelige bundlinjefiksering i takt med, at trioen får øjnene op for kassetænkning.

Rustvognschaufførens pludselige omvenden sig til livets sande, solidariske værdier skurrer fælt i ørerne, kort før det hele klinger underligt ud. På det tidspunkt er forestillingen desværre død ved ankomsten.

Hvad: »Ligkistemagasinet«.
Manuskript: Jens Kløft.
Iscenesættelse: Rolf Heim.
Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen.
Hvor: Betty Nansen Teatret, Edison. Til 24. april.

Læs mere om forestillingen "Ligkistemagasinet" her
Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media