Skuespil
ODYSSEEN
En eventyrlig rejse fuld af action og poesi
Odysseen er historien om Odysseus 10 år lange rejse hjem fra den trojanske krig til den ventende Penelope. En rejse med utallige farer og fristelser: Skibsforlis og lokkende sirenesang, forklædning og fangeskab, varsler og forbandelser. En fortælling om gunstige vinde og om at blive blæst ud af kurs - og om endelig at vende hjem.
På Bådteatret fortolkes det store græske epos som en parabel på livet som vi alle må leve i med- og modgang, kaos og kamp og kærlighed med hver vores drømme og længsler, indtil vi som Odysseus kan vende hjem. For sådan er det. Sådan har det altid været. På et tidspunkt skal vi hjem.
PÅ SCENEN
Ole Westh Madsen, Laura Müller, Rolf Søborg Hansen, Karen Monrad & Ida Drey
ISCENESÆTTER
Rolf Heim
SCENOGRAF & DUKKEMAGER
Rolf Søborg Hansen
DRAMATURG
Mette Tranholm
LYSDESIGNER
Sonja Lea
LYDDESIGNER
Erik Christoffersen