Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 08/08/12

Nordisk lys og tangotoner

  • Foto: Jonas Vandall Ørtvig Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Tim Rushton, Dansk Danseteater og gæstekompagnier byder på sommerdans i Politigården krydret med inciterende argentinsk tangomusik.

...

Politigårdens smukke runde søjlerum med kig lige op til sommerhimlen er et mageløst sted at se dans. Og som politidirektør Johan Reimann lovede i sin velkomsttale til premieren på Copenhagen Summer Dance mandag aften, blev vejret – bortset fra nogle få minutters regn- dryp – tørt og godt, så hele programmet kunne gennemføres efter planen.

Ligesom da Tim Rushton lancerede Copenhagen Summer Dance i 2004, præsenterer han i år udelukkende nordiske dansekompagnier sammen med sit eget Dansk Danseteater. Men koreograferne er både nordiske og internationale ligesom den levende musik og sang, der fint kæder aftenen sammen.

Charme og overskud

En rigtig god og oplagt idé er det, at Pantomimeteatret i år er inviteret med i Politigården. Og faktisk er det Pantomimeteatrets opførelse af Tim Rushtons herlige trio »Triplex« til Bachs klaverkoncert nr. 5, der står stærkest på programmet. Både fordi Rushtons »Triplex« fra 1999 er en lille musikalsk perle af en koreografi, og fordi Pantomimeteatrets dansere sprudler af charme og overskud i det kokette, kåde og meget helstøbte værk.

Selvfølgelig præsenterer de dygtige dansere i Dansk Danseteater også værker af Rushton med gode uddrag fra både »Monolith« (2011) og »Rhapsody« (2012) og mest interessant det nye værk »Mein Weg«, koreograferet til lejligheden til musik af Arvo Pärt.

Her er masser af flot næsten flamenco-inspireret armgestik i »Mein Weg«, og sjovt tripper alle danserne af sted i lange røde skørter, der matcher søjlerummets bagtæpper og sender tankerne til værker af koreografen Jirí Kylián. Og så lover det rigtig godt for Edhem Jesenkovics kommende energifyldte værk »Walking in the Night«, som Dansk Danseteater indleder med at give en smagsprøve på.

Som tidligere år er Skånes Dansteater også inviteret med til sommerdans. Til Cyndi Laupers fortolkning af den kendte kærlighedssang »Unchained Melodies« folder kompagniets finske danser Laura Lohi sig blidt og følsomt ud i amerikanske Stephen Petronios solokoreografi. Og sensuel og drømmende er stemningen i finske Tommi Kittis trio »Milonga« for tre kvindelige dansere i langsomme seje bevægelser til Astor Piazollas milonga-musik.

Musikalske stjernestunder

Netop tangokomponisten Astor Piazolla er en rød tråd i programmets første del. For som altid lægger Rushton vægt på appellerende musik i Copenhagen Summer Dance og har i år inviteret akkordeon-virtuosen Andreas Borregaard og guitaristen Mikkel Sørensen til at spille deres egne Piazolla-arrangementer.

Det er små musikalske stjernestunder, når de to dejlige musikere sætter sig på kanten af scenen og spiller den langsomme »Oblivion« og rytmisk markante »Libertango«, så selv fuglene over Politigården bliver inspireret til at kvidre med.

Den norsk/danske sangfugl Bente Vist åbner anden del med irsk folkesang og spreder lysende nordisk klang, når hun senere fra et vindue på første sal synger »Solveigs Sang« af Grieg.

Alt i alt er Copenhagen Summer Dance igen i år et fint og generøst tilbud om helt gratis at opleve let tilgængelig moderne kvalitetsdans krydret med god musik.

Hvad: Copenhagen Summer Dance.
Hvem: Dansk Danseteater, Pantomimeteatret, Skånes Dansteater.
Hvor: Politigården, sidste dag 12. august.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

Tilmeld til AOKs teaternyhedsbrev, så er du altid opdateret på aktuelle og kommende forestillinger i København. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media