Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 15/10/07

Mungo Park

  • Mungo Bar Foto: Mungo ParkMungo Bar Foto: Mungo Park
Mungo Park i Allerød har for alvor bidt sig fast som københavnerteatrets selvkørende og ensemblebårne fætter i provinsen. Det teaterproducerende kulturhus blev kåret til "Byens Bedste" af AOKs brugere lørdag den 1. december 2007.
Egnsteater i Frederiksborg Amt beliggende i en tidligere møbelforretning. Bygningen skulle egentlig have været revet ned i begyndelsen af 1980'erne, men da en gruppe lokale unge, der senere blev til Dr. Dante, fik lov at låne lokalerne til at spille teater i, overbeviste succesen myndighederne om, at huset skulle have lov til at blive liggende. Som teaterhus.

Fast ensemble
Mungo Park er Danmarks eneste repertoire-teater med et fast ensemble af unge skuespillere, der er fast tilknyttet teatret i to år. Det betyder, at de gode forestillinger bliver på programmet, så længe publikum interesserer sig for dem og eventuelle svipsere kan fjernes fra programmet tidligere.

Billetter i indgangen
Teatret satser meget på det unge publikum og har med en helt ny form for billetsalg lagt lokkemad ud til biografgængerne. Hver aften er en samling billetter reserveret til dørsalg, så man impulsivt kan tage en tur i teatret.

Faciliteter
Teatret blev 1999-2000 bygget om for 10 millioner kroner. Den gamle villa står intakt, men ombygningen betød, at skurvognstoiletterne blev erstattet af rigtige (og lækre) toiletter, og at sæderne blev betrukket. Foyerens trægulv er lavet i de skønneste 'brændeknude-ender', og baren sælger både drinks og øl fra egnens mikrobryggerier.

Direktører
Da Dante-folkene rykkede til Frederiksberg i 1992, overtog Lars Kaalund direktørstolen. Han blev i sommeren 1998 afløst af Peter Reichhardt. Reichhardt, der fratrådte i august 2005, hvor instruktøren Martin Lyngbo tog over.

Talentkuvøse
Teatret har fostret nogle af dansk film og teaters store navne som Mads Mikkelsen, Paprika Steen og Ulrich Thomsen. Måske sidder fremtidens stjerner og venter i kulissen på Mungo Park netop nu.

Læs vores reportage fra Mungo Park fra september 2011

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

>Mungo Park giver dig altid

>Mungo Park giver dig altid de fedeste oplevelser!

 

Mungo For The Win

Mungo Park er et helt særligt og fantastisk teater. Her får man med garanti en på opleveren. Mungo Park har gennem de sidste år udviklet sig helt enormt og teaterstykkerne bliver bare bedre og bedre og mere og mere interessante og nytænkende. Der er altid plads til fortolkninger og diskussioner omkring opsætningerne og det er i sandhed byens bedste teateroplevelse man får sig i Allerød.
Jeg bliver ALDRIG skuffet eller træt af Mungo Parks fantastiske måde at opsætte teater på.

 

Sandholm er i sig selv en forestilling der gør at Mungo Park for altid vil have en særlig plads hos mig. Derudover er energien god og ambitionerne store. Virker til at hele staben har fat i den lange "teater"-ende. Hvis ikke Mungo Park løber med prisen som Byens Bedste unge teater, mister denne kategori ligesom sin berettigelse. I hvert fald hos mig.

 

Mungo Park byder altid på spændende og nytænkende stykker. Pornotopia var endnu en succes og det lader til, at Mungo Park kun bliver større! De er seje og tilbyder helt klart et tiltrængt alternativ på teaterscenen.

 

Det er for langt væk, men de kæmper godt deroppe. Hurra for hele holdet.

 

Teater for og med de unge. Med fokus på helt nyuddannede skuespillere giver Mungo Park gang på gang bolden op for sprudlende, nyskabende og rørende teaterforestillinger. Man går aldrig galt i byen i Mungo Park. Eneste ulempe skulle dog lige være, at teatret ligger i Allerød...

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media