Mikkel Malmberg blev kendt i forbindelse med programmet Comedy Fight Club på TV 2 Zulu. Hans humor forstærkes af et meget uskyldigt, engleansigt som har en djævel indeni, der kan finde på at sige hvad som helst. Han er en af dem som comedy-kendere kender og sætter pris på. Han sætter sit eget præg og har sin helt egen måde at være på, idet han er uforudsigelig i sin optræden, der er afslappet, spøjs og legende. Han er langt fra endnu en klassisk stand-up-komiker.
Han har en ugentlig comedy talk-show podcast kaldet Fup i Farvandet. Du kan komme til live-optagelse af ugens afsnit tirsdag den 4. september klokken 19.00 på Underkanten, Huset.