Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 27/10/10

Mænd der hader kvinder

Tidspunkt

Lørdag 4. dec. 2010, kl 17:00
Mandag 6. dec. 2010, kl 20:00

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Åbningstider

Billetsalg: Man-lør: 10.00-20.00
Sommerlukket fra maj - 17. august

Kontakt

35 200 900
 

 

  • Foto: Miklos Szabo Foto: Miklos Szabo
Krimiforfatteren Stieg Larsson er litteraturens svar på Michael Jackson. Original, omsværmet og storsælgende, slugt af Hollywood-industrien, død før tid – en myte. Efter bøger og film får ’Mænd der hader kvinder’ verdenspremiere på Nørrebro Teater, hvor man bringer Larsson tilbage til rødderne.

Det er ikke et remake af filmen, ikke endnu en Hollywoodsk sutten på et kommercielt bolsje. Der er ingen biljagter og kun beskeden action. Derimod Stieg Larssons debutroman dampet ind til essensen: En kriminalistisk, kollektiv samfundshistorie om magt, kønsrelationer og kærlighed.

Signe Egholm Olsen spiller hackeren Lisbeth Salander:
»En uetisk, anarkistisk, kriminel kvinde fra underklassen. Hun er brændemærket af overgreb, et offer og en kæmpe egoist med en mission. Hun er 24 år, da hun møder den idealistiske journalist Mikael Blomkvist. Hun bliver dybt forelsket, og dén havde hun ikke lige set komme!,« siger Signe Egholm Olsen.

Lader sig tage af kvinderne
Jens Jørn Spottag, der er Blomkvist, fortæller, at teaterudgaven lægger tryk på bogens kærlighedsforhold og især Blomkvists seksualitet. Han har både en elskerinde og en affære, inden han møder Salander:

»Mikael Blomkvist er manden, der lader sig tage af kvinderne. Han har en sund tilgang til sin seksualitet, er rummelig, står til rådighed. Han kan faktisk rigtig godt lide kvinder! Han undertrykker dem ikke ved at ville have dem ned på alle fire og bolle dem i røven. I modsætning til alle de pikhoveder, der sprætter piger op i kælderen, respekterer han kvinder som ligeværdige,« siger Jens Jørn Spottag.

Bøgernes succes – og Stieg Larssons genistreg – skyldes skabelsen af en anderledes duo: En stærk, aktiv, handlende kvinde og en medgørlig, tænksom og rummelig mand.

»Larssons syn på køn er så radikalt anderledes. Det er lækkert med en kvindelig superhelt, det er vi mange, der har sukket efter! På sin vis er hun jo en anti-helt, hun er blevet trynet hele sit liv. Men hun er en hævner, og det er helt vildt fedt!,« siger Signe Egholm Olsen om sin erklærede drømmerolle.

Vred underklasse-trash
Mens Jens Jørn Spottag siger:
»Deres baggrund er vidt forskellig. Hun er vred underklasse-trash, han er såret middelklasse. Hun er ung, han er midaldrende. På papiret er det to mennesker, som normalt aldrig ville møde hinanden. Det forunderlige er, at de begge er i besiddelse den åbenhed, som er forudsætningen for, at de kan mødes.«

»Men historien er først og fremmest på en kollektiv fortælling om en skrantende socialdemokratisk velfærdsmodel, hvor de ekstremt rige, middelklassen og trashet på bunden flytter sig i samme retning samtidig. De går sammen om at gøre op med diskrimination af og overgreb på kvinder. Det er en kollektiv bevægelse, og det er vel bøgernes og historiens egentlige styrke,« siger Jens Jørn Spottag.

Hvad: Mænd der hader kvinder
Hvor: Nørrebro Teater
Hvornår: Fra den 4. december til den 29. januar
Hvordan: Læs mere på www.nbt.dk

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Ett danskt nöje af en svensk succé!

Som en trogen svensk som läst alla böckerna, sett alla filmerna och kan varje detalj i Larssons triologi, så måste jag erkänna att jag var mycket skeptisk till hur Nørrebro Teater skulle kunna klara den stora utmaningen att för första gången göra teater av Millenium-triologin. Böckerna och filmerna har gjort stor internationell succé, men hur skulle det te sig på teaterscenen? Min skepsis försvann väldigt fort och blev snabbt övertygad om att Nørrebro Teater gjort ett väldigt bra jobb. Signe Egholm Olsen gjorde en riktigt cool tolkning av Salander så att till och med den mest inbitne Salander-fan blir imponerad. Så från hjärtat på en svensk Millenium-älskare så måste jag bara säga grattis till Nørrebro Teater till en riktigt bra tolkning av Larssons mästerverk!

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media