Føj til favoritter Del Send
Scene | 10/02/14

Lørdag optræder hun foran nøgent publikum

  • Stand up-komiker Sanne Søndergaard skal optræde foran nøgne mennesker. Foto: niels ahlmann olesen (arkiv)Stand up-komiker Sanne Søndergaard skal optræde foran nøgne mennesker. Foto: niels ahlmann olesen (arkiv)
  • Stand up-komiker Sanne Søndergaard skal optræde foran nøgne mennesker. Foto: niels ahlmann olesen (arkiv)Stand up-komiker Sanne Søndergaard skal optræde foran nøgne mennesker. Foto: niels ahlmann olesen (arkiv)
  12  

På lørdag d. 15. februar skal komikeren Sanne Søndergaard optræde foran 100 nøgne mennesker i Frederiksberg Svømmehal. Et centralt spørgsmål trænger sig derfor på:

Skal du så også være nøgen?

- Nej. Jeg er den eneste, der har lov til at have tøj på. Jeg er ikke naturist, så det ville blive mærkeligt og akavet, hvis jeg skulle optræde nøgen, siger hovedpersonen Sanne Søndergaard til bt.dk. 

Hun er stand up-komiker, men hun er også kendt som en feministisk debattør med stærke holdninger til ligestilling og ikke mindst til mange af nutidens kvindeidealer, som hun mener er ‘fuldstændig absurde’. Hun er fortaler for 'naturlige kroppe', lyder det fra Søndergaard...

...men hvorfor så ikke gå hele vejen selv, når nu publikum er som Gud skabte dem? 

- Jeg tror, at når man er naturist, så ved man godt, hvor meget der skal overvindes, før man har vænnet sig til at være nøgen sammen med andre, man ikke kender. Jeg er fortaler for naturlige kroppe, men jeg har aldrig vist mig nøgen. Jeg har kun vist to centimeter af min kønsbehåring, siger 33-årige Sanne Søndergaard.

Læs også: Allan Hyde: Fra Hollywood-vampyr til glansrolle i Grease

Det er, ifølge Søndergaard, første gang, at foreningen ‘Danske Naturister’, der står bag arrangementet i Frederiksberg Svømmehal, har hyret en stand up-komiker. Men at valget er faldet på netop Sanne Søndergaard er næppe helt tilfældigt, eftersom hun de seneste år har blandet sig i køns- og ligestillingsdebatten. Showet hun i øjeblikket optræder med hedder ‘Mandehader?’ og har undertitlen ‘Et show om at være alt for glad for pik’.

- Det handler om at undersøge, hvordan man som kvinde godt kan komme til at hade mænd lidt, fordi mænd har det bare - groft sagt - nemmere. Men samtidig kan man jo ikke hade dem, som man gerne vil have så meget, forklarer single-komikeren og tilføjer:

- Jeg bruger meget af min tid på at tale om de her idealer, som især kvinder skal leve op til. Skønhedsidealerne for kvinder i dag er fuldstændig absurde.

Da det er hendes debut foran et nøgenpublikum, ved hun ikke rigtig, om hun bliver mere nervøs end normalt, når det gælder. Lige nu tager hun det roligt. Og én ting er i hvert fald sikkert: Hun er nødt til at ændre på sine vaner, hvis nervøsiteten pludselig rammer.

- Hvis man er nervøs, så skal man forestille sig folk nøgne. Det bliver i hvert fald helt unødvendigt, men jeg er egentlig ikke nervøs. Jeg er mere imponeret over, at de har lyst til at være nøgne og helt sårbare, mens de hører på mig. Men det bliver selvfølgelig lidt underligt at sige ‘tissemand’, når der er 50 af dem lige foran mig, siger Sanne Søndergaard.

Læs også: Anmeldelse: Frank Hvam - »Upassende«

Der er endnu ikke helt udsolgt til det noget anderledes show, og et begrænset antal billetter bliver sat til salg til 220 kr. og kan kun købes i døren fra kl. 19.00-19.15.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester