Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Scene | 23/02/10

Linda P. som Holberg-klassiker

  • Foto: Esben Salling Foto: Esben Salling
Stand-up’eren Linda P. får 27. februar sin debut som skuespiller i en teaterforestilling, der er kraftigt indspireret af hendes eget liv – og af Holberg.

’Linda P på bjerget’ hedder forestillingen, der som titlen røber, forener Holbergs ’Jeppe på bjerget’ med Linda P.’s eget liv i rampelyset.
Holbergs gode, gamle, fordrunkne bonde, Jeppe, er transformeret til en kvindelig malersvend fra Sydhavnen med hang til alkoholens berusende dråber. Stykket er skrevet og instrueret af Jonatan Spang, der er en af Linda P.’s nære venner, og som har fulgt hendes entré og karriere i stand-up-branchen.

Trods titlen er ’Linda P på bjerget’ ikke en biografi over Linda P’s rigtige liv, og de to Linda’er ligner da heller ikke hinanden 100 procent.
»Det er vel halvtreds-halvtreds,« vurderer Linda P.
»Jeg har været maler, det har hun også. Hun drikker – jeg har også været inde i den festrute, hvor man kommer til at drikke for ofte, fordi man optræder tirsdag til lørdag og så er det let at gå ud at drikke en tirsdag. Og det, at Se og Hør har beskyldt mig for at være lesbisk, det har vi også brugt, så stykkets Linda bliver forelsket i en pige.«

I stykket vågner Linda op hos en tv-baron, spillet af Ulf Pilgaard. Han vil gøre hende til vært på programmet ’Smagsdommerne’.
»Hun vågner op i en kæmpekoger på baronens kontor, hvor hun er snotforvirret. Tv-folkene roser hende og siger, at hun brænder igennem og er fantastisk, og pludselig er der 17 mennesker til at klæde hende på.«

Ikke en fuck for den røde løber
Linda bliver fascineret af denne tv-verden og lader sig rive med. Det er et af de punkter, hvor de to Linda’er ikke ligner hinanden:
»Det dér med at have 17 personer til at klæde én på er noget, jeg i den virkelige verden ikke giver en fuck for. Jeg er ligeglad med spotlight og den røde løber. Jeg spørger ofte, om jeg ikke må tage bagindgangen,« siger Linda P. og nævner en anden modsætning mellem hende og navnesøsteren i stykket: Men hun kender godt det, at man lader sig rive med.

»Når man lige kommer ind i branchen, er man så stolt og glad over, at man kan få lov til at lave noget, at man siger: ’Hvor skal jeg skrive under’. Så finder man ud af langt senere, at man ikke har rettighederne til sit eget materiale. Den fejl laver alle.«
Virkelighedens Linda P. har dog ikke ladet andre diktere, hvad hun skulle
»I stykket er Linda meget forvirret, hvor jeg har været temmelig klar med hensyn til, hvad jeg vil og ikke vil.«

I stykket dropper Linda medieverdenen efter alle strabadserne og vender tilbage til at blive maler. På det punkt håber Linda P., at de bliver ved med at være forskellige.
»Det håber jeg ikke kommer til at ramme mig selv,« siger hun og griner.

Hvem: Linda P., Ulf Pilgaard, Benjamin Boe Rasmussen, Christina Sederqvist og Stine Prætorius. Manuskript og instruktion: Jonatan Spang.
Hvad: ’Linda P på bjerget’.
Hvor: Nørrebro Teater.
Hvornår: 27. februar – 24. april 2010.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Rigtig godt

Var inde og se Linda P i går og det var en rigtg god oplevelse. Stykket levde helt op til vores forventninger og vi var alle enige om at Linda gjorde det rigtig godt. Hun er jo sjov :-)

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media