Men da tjekkiske Leoš Janáček skabte sin gysende og gribende gennembrudsopera, var det hele virkelighed endnu - alt sammen for bare et århundrede siden: Jenufa elsker sin Števa og skal snart føde hans barn.

Hendes plejemor finder bare den unge mand for ufærdig til alteret og sender ham væk et års tid. Knægtens kærlige stedbror øjner derfor sit livs chance og snitter skønheden i ansigtet. Bare så ingen andre gider have hende. Bare for en sikkerheds skyld.

Så den lille kommer til verden i skjul og bliver straks efter aflivet af den hensynsfulde plejemormor. Hvorpå landsbyen omsider kan fejre bryllup mellem Jenfa med arret og Laca med kniven. Festligt nok. Det er ikke så længe siden, nej. Og i udgaven på Malmø Opera kommer det endnu tættere på:

Læs også: Anmeldelsen af Livlægens besøg

Instruktør og scenograf har diskret lagt slovakisk bondeidyl anno forrige århundrede frem til kollektivistisk landsby anno efterkrigstid.

Endnu længere frem havde også været en mulighed. Middelalderlig moral findes jo alle steder efterhånden. Ligesom almue, pløjemarker og tørret rosmarin altid har ligget til den grå side.

Grundstemningen i Malmøs mageløse operahus er alligevel meget, meget, meget langt fra trist. Både fordi man kan følge hver eneste følelse. Og fordi musikken holder.

Tæt og hele tiden levende musik
Janácek skabte sit værk ret sent i livet og fandt fra første sekund sin egen tone. Glem alt om arier og overspil og feudale forviklinger. Når det tjekkiske geni ruller sig ud, har plejer aldrig levet.

Musikken er for eksempel aldrig ens ret længe ad gangen. Aldrig tynget af små steder eller store steder, aldrig specielt svag eller kraftig, aldrig kun barsk eller kun rørende. Den er bare tæt og hele tiden levende og fuld af vidunderlige virkninger på scenen og skønne soloer i orkestret.

På scenen med vor næsten egen Gitta-Maria Sjöberg i rollen som den på én gang onde og gode stedmor. Hun er uhyggelig, sort og tilknappet, slave af samtidens forældede moral - for hun vil jo kun det rigtige!

Læs også: Panik og kaos i Nøddebo Præstegård

Og med verdensstjernen Erika Sunnegårdh som Jenufa selv. Blond og uskyldig og jo altså offer for samme kodeks. Kvinden ejes af den, der begærer hende.

De to sopraner bærer forestillingen og står fantastisk til hinanden i det sanglige. At høre de to tage farve i duetterne er hele aftnen værd. Herrerne er og skal være bifigurer i denne verden. Uduelige, fordrukne, havesyge. Skat som skvat.

Men jo også trælle for tidens tendenser. Lige fra Joachim Bäckström som Števa med en James Dean i maven og til Daniel Frank som den dybest set godmodige Laca og såmænd Per Høyer som piberygende formand.

»Jenufa« er en opera, hvor moderne mennesker med moderne følelser kan trække vejret. Og hvor musikken kan stå næsten selv. Versionen i Malmø giver den lov til begge dele.

Hvad: Jenufa, Opera af Leos Janacek
Hvor: Malmø Opera
Hvornår: 19. november - 29. december
Hvordan: Mere information her