Det er det samme ansigt, men også et andet. De høje kindben, de dybtsiddende øjne og den stoiske næse, som gjorde ham til såvel sexsymbol som filmstjerne, er der stadigvæk. Blot gemt under alderens rynker og tidens tæren.

Kris Kristofferson er 74 år og gør stadigvæk det, han altid har gjort. Ikke at spille skuespil, men at spille, synge og skrive country-sange. Han har tilmed altid været guddommeligt god til det og fortjener således at blive æret for andet og meget, meget mere end »Convoy« og de øvrige mere eller mindre mislykkede film, han har medvirket i.

Torsdag aften stod han så alene på scenen i Tivolis Koncertsal, hvor han med western-guitar mellem hænderne og mundharmonika om halsen spillede sig igennem en stribe sange fra et bagkatalog, som kan måle sig med de størstes.

Men om det var alder, nervøsitet eller bare den forkølelse, der sad i hans næse, som forstyrrede ham i koncertens første halvdel var ikke til at sige. Enhver kunne dog konstatere, at han – denne fascinerende melange af Marlboro-mand og hippie-bevægelse - kom rystende usikkert fra start med svigtende stemme og slingrende anslag, som slet ikke ydede supersange som »Darby’s Castle«, »Me And Bobby McGee« og »Shipwrecked In The 80’s« retfærdighed.

Efter disse stunder, hvor man sad med hjertet i hænderne, ja, så lykkedes det ham at spille sig bedre ind på sine mildt resignerende sange om kærlighed, ensomhed og druk – og djævelen i alle dens andre former.
Sørgmodighed i kroppen

»Beat The Devil« og »Sunday Mornin’ Comin’ Down« fik lov at lyse med al deres melodiske og sproglige styrke, men det var »For The Good Times«, der for alvor rørte og berørte.

Her faldt den sprukne stemme tudesmukt ind mellem de blødt rullende guitaranslag, og her stod det for alvor klart, hvor stor en sanger og sangskriver Kristofferson vitterligt er.

»There will be time enough for sadness when you leave me«, sang han i tredje vers, og det fik han ret i. Men en dobbelttydig en af slagsen. For salen blev forladt med en sørgmodighed i kroppen, som på den ene side skyldtes, at en mester udi sangskrivning havde sagt tak for i aften, men på den anden hang sammen med mindet om den usikre mand, som tabte første sæt på scenegulvet.

I sandhed en blandet oplevelse.

- Kris Kristofferson, Tivolis Koncertsal, torsdag.