Føj til favoritter Del Send
Scene | 08/05/17

Komikeren Chris Rock kommer til København

  • Komikeren Chris Rock på scenen til The Oscars 2016. Foto: Mark Ralston

    Komikeren Chris Rock på scenen til The Oscars 2016.

    Foto: Mark Ralston
Det er med komikerens første stand-up-show i ni år, at han til oktober gæster Danmark med et personligt og rost show.

Chris Rock har ikke lavet stand-up siden 2008, hvor han i samarbejde med den amerikanske kanal HBO lavede showet »Kill the Messenger«. Showet gav ham en Emmy for et særligt fremragende manuskript.

Siden da har det stået stille på stand-up-fronten. Til gengæld har han været yderst aktiv på filmlærredet, hvor han stort set har været med i en film hvert år, siden han startede tilbage i 1984.

Se også: »Skam« bliver til teaterforestilling i København

Men nu er han altså tilbage, og det er med showet »The Total Blackout Tour«, som også kommer forbi Danmark. Det er den 5. oktober i Royal Arena. Det skriver Soundvenue.

Og fans kan godt begynde at glæde sig. Showet, der allerede har kørt i en periode i USA, er blandt andet blevet rost for værende ærligt og personligt.

Se Chris Rock annoncere det nye show live på Facebook:

Emnerne i showet kredser blandt andet om Chris Rocks egne oplevelser med utroskab og skilsmisse, men også om politik. Og så puster han til ilden i debatten om racerelaterede skyderier. Så der skulle være nok at se frem til.

Chris Rock har lovet, at alt materialet i det nye show er nyt. Så der skulle ikke være mulighed for at opleve noget, du har set før.

Billetter til showet kan købes fra den 12. maj klokken 10.00.

Skulle du ikke være så heldig at få en billet, så kan du senere se showet på Netflix.

Herunder kan du se Chris Rock tale om det nye show i talkshowet The Wendy Williams Show:

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

https://learnfiles.com/

 

https://learnfiles.com/

tnx

 

AOK Tjenester