...

Der er to grunde til at se Nørrebro Teaters »Kan trolden tæmmes?« Den ene hedder Ditte Hansen. Den anden hedder Lars Mikkelsen. Den opdaterede Shakespeare-komedie, skrevet godt og grundigt om til lejligheden, så kønskampen mellem den arrige, uafsættelige kvinde og hendes barske, men forelskede betvinger – eller forløser, alt efter behag – kan få en nutidig indfatning, er egentlig lidt af et monstrum af en teaterforestilling.

Norske Vidar Magnussens manuskript, bearbejdet af ensemblet, er et forsøg på at skrive en feelgood-komedie til teaterbrug, har enkelte vittige replikker, nogenlunde spilbare situationer, men er næppe et mesterværk, hvor energisk instruktøren Kim Bjarke end forsøger at få samling på de lidt leddeløse løjer.

Benhård mandehader

Den handler om en af de benhårde, forkrampede mandehadere af en karriere- og forretningskvinde og den forarmede playboy, der først tager hende for pengenes skyld, siden får hende til at indse, at hun næppe kan leve uden at lukke op for kærligheden. Fint nok.

Men det er, som om forestillingen stadig hænger lidt for kluntet fast i sin fjerne forankring i Shakespeare uden helt at have knækket koden til nutiden. Havde den ikke gjort sig selv en tjeneste ved helt at kappe fortøjningerne? Er den raffineret nok i sin groftskårne kønskamp? Men er der noget, den gør, så er det at give lejlighed til en nutidig version af den gammeldags stjernekomedie, man næppe troede eksisterede mere – med roller til Hansen og Mikkelsen, der er skræddersyet til deres respektive talenter. Deres betydelige scenepersonligheder kan meget hænges op på, og de klæder hinanden.

I sine sansers vold

Hun er en herlig trold af en indebrændt businesskvinde, der har solgt sin sjæl til det forkerte: I sine sansers vold, når hun raser mod mandekønnet eller langer en lige højre, arrigt knurrer ad hele verden med knyttede næver og skulende blik helt nede i computeren, nærmest skæv i kroppen af utilpassethed, mens hun i ulykkelig, ensom majestæt stavrer rundt på alt for høje hæle.

For siden at tø op og slå håret ud efter den grove anskuelighedsundervisning, hendes mere eller mindre påtvungne ægtemand udsætter hende for og finde ro i temperamentsfuld jævnbyrdighed. Han er alt det, kvinder både elsker og hader i manden, larmende, excentrisk, macho, når det gælder, blød når det er det, der skal til. Sammen får de frit løb for scenecharmen.

Resten af holdet er lidt utaknemmeligt arrangeret rundt om dem i roller, de kan i søvne, Ole Lemmeke som befippet journalist, Sonja Oppenhagen som bekymret mor, Anne Sofie Espersen som sexet dulle, Kenneth M. Christensen som smådum fitnessinstruktør og så fremdeles. En drøm af en forestilling? Ikke rigtigt. Til gengæld en drøm af et hovedpar. Sådan er stjernekomediens principper.

Hvad: »Kan trolden tæmmes?«
Hvem: Manuskript: Vidar Magnussen og ensemblet. Iscenesættelse: Kim Bjarke. Scenografi: Ida Marie Ellekilde.
Hvor: Nørrebro Teater. Til 13. januar.