Føj til favoritter Del Send
Scene | 26/04/17

København har fået nyt klasse mystery-room

  • Kan I slippe ud, inden tiden er gået? Foto: PR

    Kan I slippe ud, inden tiden er gået?

    Foto: PR
Mystery Makers har udarbejdet en ny super underholdende hjernevrider. Læs om 'The Ritual' her.

Live escaperooms, eller mystery rooms, som de også kaldes er blevet en gedigen succes i København.

Folk elsker simpelthen at blive låst inde i et rum, de skal bryde ud af på 60 minutter.

Læs også: Superpopulært gådespil tager København med storm

Glæden ved at opdage ledetråde, nøgler og rekvisitter, der alle skal bruges i jagten på at løse en snedig udtænkt gåde, er uovertruffen.

De første der introducerede konceptet i København, er folkene bag firmaet Mystery Makers. De tager også oplevelsen seriøst, og har derfor både antropologer, historikere og professionelle gådeudtænkere ansat til at finde på de bedste, sjoveste og mest udfordrende mystery rooms.

De har netop præsenteret deres nyeste rum, det såkaldte »The Ritual«. Det ligger i en stor pompøs kælder ved Grønningen og lægger sig perfekt op af Frimurerloge-temaet med sin imponerende arkitektur, store søjler og dyre materialer.

Læs også: Nyt gådespil sender dig på spændende jagt på Christiansborg Slot

I »The Ritual« har en hemmelig kult besluttet at gøre en ende på verden, og nu er det så op til deltagerne at komme dem i forkøbet. Man kan være op til ni deltagere i det store rum, eller man kan dele sig op, for der er faktisk indrettet en tro kopi af rummet lige ved siden af, så man kan dyste mod sine venner i at slippe først ud.

Nøgleordene er samarbejde, kreativitet og logisk tænkning, og det er tydeligt at mærke, at det er erfarne spiludviklere, der har bygget »The Ritual«. Her er et gennemført godt miks af gåder, der både kræver hjerne og fysiske tricks for at komme igennem.

Man er konstant videoovervåget af en 'game-master', der kommer med små ledetråde i højttaleren, hvis man får forvildet sig ind i en blindgyde.

Læs også: Gå på mystisk skattejagt i Kongens Have

Her leges med lys, mekaniske anordninger, hemmelige overraskelser og regulære hjernevridere, bygget op i et dramaturgisk godt flow, så man både kommer relativt hurtigt i gang og accelererer mod slutningen, når tiden i timeglasset er ved at rinde ud og stressen er overhængende.

Mystery Makers beviser endnu engang, at de er nogle af landets dygtigste spiludviklere, og »The Ritual« er oplagt, hvis man vil prøve en interaktiv scene-oplevelse med fart over feltet. Hvor nogle escape-rooms kan være lidt klaustrofobiske er der her masser af albuerum at boltre sig på.

Oplagt til en anderledes venneaften, polterabend eller teambuilding, hvor man også efterfølgende kan gennemgå samarbejdet på video og se, hvordan kommunikationen fungerede.

Hvad: The Ritual
Hvor: Mystery Makers, Hammerensgade 6, 1267 København K
Hvornår: Alle dage 09.00 - 21.00
Hvor meget: 250 kr. per person før kl 15:00 og 375 kr. pr. person fra kl 15:00 inkl. moms

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester