Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 23/09/10

Knogleskørt

Tidspunkt

Tirsdag 31. aug. 2010, kl 20:00
Onsdag 1. sep. 2010, kl 20:00

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Åbningstider

Billetsalg: Man-lør: 10.00-20.00
Sommerlukket fra maj - 17. august

Kontakt

35 200 900
 

 

 

 

Morsom alderdomsfarce på Nørrebro Teater.

Gad vide, hvordan det bliver, når vi kommer på plejehjem? Hvem har ikke leget den tankeleg med sine jævnaldrende venner?

Nørrebro Teaters »Evig ung« skruer tiden 40 år fremad, hvor skuespillerne Troels Lyby, Ditte Hansen, Tom Jensen, Lene Maria Christensen og Laus Høybye er rykket ind på det nedlagte Nørrebro Teater.

Her driver Louise Mieritz småkristne plejehjemsassistent – eller sosu-fissen, som Lene Marie Christensens gamle hugaf råber efter hende – terrorvirksomhed med salmesang, operakoloraturer og fornedrende sanglege.

Men så snart døren lukkes, trykker de gamle den af med rock – og popklassikere fra ungdommens sangkatalog og slipper de gamle kroppe løs med Fini Høstrup ved det opretstående.

Forestillingens største aktiv er lige ved at være den meget morsomme maskering: Lutter støttestrømper, rødrandede øjne, parykker, kunstige ben og ekstra pludder både her og der. Det schweiziske farceforlæg er til gengæld det tyndest mulige.

Forestillingen lever helt og aldeles af skuespillernes charme, af visuelle gags, af den kærlige udstilling af alderdommens gebrækkeligheder og af det lille vemod, der melder sig midt i løjerne. Resten skal skuespillerne selv fylde ud, og alle kan den særligt udadvendte stil, der kræves.

Herlig sprællemand
Tom Jensen, den herlige sprællemand, er ubetalelig med sin sikkert aflurede gammelmandskomik – ikke mindst i et mislykket tryllenummer. Ditte Hansen har næsten bevægende hukommelseshuller midt i divamanererne.

Lene Maria Christensen et herligt frisprog som hende, der stadig har ungdommelig saft inderst inde. Laus Høybye er sød og småsippet med sine måbende forsøg på at holde på formerne.

Og endelig er Troels Lyby med det skønne eddikefjæs den gamle, umælende flipper, der ikke bare trykker den af med 60er-medleys, men også trykker en hørmer af i hængerøven.

Med fare for at lyde som en gammel idiot: Musikalsk bliver forestillingen nu en smule spag – og havde det ikke været endnu sjovere, hvis de kendte medvirkende havde gjort endnu mere grin med deres kendte jeg?

Den afsluttende fællessang med hyldest til overlevelsen forekommer noget kalkuleret. Pyt. Undervejs er der såmænd nok at grine ad. Knogleskørt! Så vidt jeg stadig husker.

Hvad: »Evig ung«
Hvor: Nørrebro Teater
Hvornår: Stykket spiller til den 13. november 2010
Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media