Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 25/02/11

Kikset og kønsløs kopi af Queen

  • Fra forestillingen 'We will Rock You'. Foto: CulturePeopleFra forestillingen 'We will Rock You'. Foto: CulturePeople
Den stort opsatte og populære musical »We will Rock You« baseret på rockgruppen Queens musik er en anstrengende fidus.

Kan fulde huse af britiske teatergængere og deres artsfæller over hele verden tage fejl gennem ni år? Tja, bum.

I kølvandet på jukebox-musicalens moder, ABBA-fænomenet »Mamma Mia!«, har de tilbageblevne medlemmer af gruppen Queen for længst tænkt i samme baner som de dygtige svenskere og haft næsten lige så overvældende held med musikalsk genbrug af bagkataloget med opsamlingsmusicalen »We Will Rock You«.

Ideen er ikke dum, med tanke på, at mange af Queens sange var rimeligt teatralske paradenumre for Freddie Mercurys performertalent. Og tallene taler jo for sig selv: Et meget stort publikum har taget konceptet til sig.

Men ville jeg, helt ærligt, uden tøven anbefale en god ven at løse billet til det omrejsende rockcirkus? Svaret må blive et nej. Til trods for den usvigeligt professionelle rutine, der præger opsætningen. Til trods for de mange medvirkende, de blinkende lygter, laserlyset og den fræsende motorcykel, det velspillende orkester, den effektive, men noget uskønne scenografi og alle dens kulørte skærme.

Til trods for en lang række medvirkende, som absolut kan synge med en næsten atletisk formåen. Og hvorfor så ikke? For det første, fordi jeg har et anstrengt forhold til den type af musicals, der blot fungerer som undskyldning for at fyre en hitparade af. »Mamma Mia!« havde i det mindste en mere intim, småpudsig historie, mens de danske teaterkoncerter i langt højere grad har haft den mission at nyfortolke velkendte sangkataloger.

Det er ikke ideen med »We Will Rock You«, hvor samtlige numre – sådan groft sagt – fyres af med samme hårdtpumpede, udadvendte stil, der helst skal lægge sig tæt på Queens egen glam-inspirerede stadion- og guitarrock.

Hvad så med de følelser, musicalen om noget kan vække i et slumrende bryst? De indfinder sig aldrig i det voluminøse lydbillede. En funklende stjernehimmel eller en patetisk mælkevej af rockidoler, der døde unge, svævende bag de optrædende, gør det ikke alene.

Det hjælper heller ikke, at komikeren Ben Eltons rammefortælling er næsten ubærligt infantil: Tegneseriehandlingen er placeret ude i fremtiden, hvor masseproducerede, pastelfarvede popbands har overtaget musikscenen i et diktatorisk skræmmesamfund, mens rigtig rockmusik er bandlyst.

Hovedpersonen er en ung Messias, der hører brudstykker af forbudte rockklassikere i sit hoved, og som langsomt erkender, at han skal frelse verden med den fede rock. Ind imellem kommer der et par nogenlunde sjove hib til nyere og ældre musikhistorie, men ellers er teksten mestendels peppet op med lidt halv‑tarvelige jokes om sex og sprut.

Det interessante er også bare, at den ene antiseptiske version af Queens hits går hen og bliver en negering af alt det, musicalen påstår, den gør: Vækker verden til live med ægte musik. Hvordan kan den dog postulere, at den gør det, når alle numre afleveres med samme blankpolerede, kedelige kønsløshed? Er det her rock’n’roll? I så fald: Who Wants to Live Forever?

Hvad: »We Will Rock You«.
Hvor: Gæstespil i Forum, København.
Hvornår: Til 6. marts. Herefter Boxen, Herning, 8.- 13. marts.
Hvem: Musik og tekster: Queen. Manuskript og iscenesættelse: Ben Elton.
Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

We Will POP you

Havde læst omtalerne og havde på baggrund af disse ikke de store forventninger til gårsdagens We Will Rock You, men håber jo altid på at anmelderen tager fejl. Må dog sige at beskrivelsen "Kikset og kønsløs kopi af Queen" lever helt op til hvad det var. Ok det var da e oplevelse, men Queen blev kastreret og lavet om til en poppet musical, hvor det eneste man håbede på var at bare et enkelt nummer ville komme rigtigt ud, men nej. Opsætningen og skuespillerne var var ok, men det var ikke nok. Fik en oplevelse og var da bedre end at ligge på sofaen hele søndagen....

 

set den i London 6 gange

Jeg har set den i London med min veninde og datter, vi er fuldstændig vilde med den, har kun hørt gode ting fra andre også, så se den som den fantastiske musikalske oplevelse det er , og lad være med at forvente at det er en Oueen koncert man skal til!!!!!!!! det er nogle fantastiske numre og en sød historie.......

 

Jeg har set den i London

Og glæder mig til at gense den på Søndag.
Som Queen fan er det et must, og ikke for historiens skyld, (den er tyndbenet indrømmet). Men for den goe musik og sange. Og frem for alt et godt show. Vil du have kunst og drama, så gå i teatret, fx Othello på Republique..... Vil du "bare" ha en go oplevelse, slippe hverdagen og drømme dig "ung" igen. Så er det her sagen :-)

 

Modtag nyhedsbreve

Tilmeld til AOKs teaternyhedsbrev, så er du altid opdateret på aktuelle og kommende forestillinger i København. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media