Kan fulde huse af britiske teatergængere og deres artsfæller over hele verden tage fejl gennem ni år? Tja, bum.

I kølvandet på jukebox-musicalens moder, ABBA-fænomenet »Mamma Mia!«, har de tilbageblevne medlemmer af gruppen Queen for længst tænkt i samme baner som de dygtige svenskere og haft næsten lige så overvældende held med musikalsk genbrug af bagkataloget med opsamlingsmusicalen »We Will Rock You«.

Ideen er ikke dum, med tanke på, at mange af Queens sange var rimeligt teatralske paradenumre for Freddie Mercurys performertalent. Og tallene taler jo for sig selv: Et meget stort publikum har taget konceptet til sig.

Men ville jeg, helt ærligt, uden tøven anbefale en god ven at løse billet til det omrejsende rockcirkus? Svaret må blive et nej. Til trods for den usvigeligt professionelle rutine, der præger opsætningen. Til trods for de mange medvirkende, de blinkende lygter, laserlyset og den fræsende motorcykel, det velspillende orkester, den effektive, men noget uskønne scenografi og alle dens kulørte skærme.

Til trods for en lang række medvirkende, som absolut kan synge med en næsten atletisk formåen. Og hvorfor så ikke? For det første, fordi jeg har et anstrengt forhold til den type af musicals, der blot fungerer som undskyldning for at fyre en hitparade af. »Mamma Mia!« havde i det mindste en mere intim, småpudsig historie, mens de danske teaterkoncerter i langt højere grad har haft den mission at nyfortolke velkendte sangkataloger.

Det er ikke ideen med »We Will Rock You«, hvor samtlige numre – sådan groft sagt – fyres af med samme hårdtpumpede, udadvendte stil, der helst skal lægge sig tæt på Queens egen glam-inspirerede stadion- og guitarrock.

Hvad så med de følelser, musicalen om noget kan vække i et slumrende bryst? De indfinder sig aldrig i det voluminøse lydbillede. En funklende stjernehimmel eller en patetisk mælkevej af rockidoler, der døde unge, svævende bag de optrædende, gør det ikke alene.

Det hjælper heller ikke, at komikeren Ben Eltons rammefortælling er næsten ubærligt infantil: Tegneseriehandlingen er placeret ude i fremtiden, hvor masseproducerede, pastelfarvede popbands har overtaget musikscenen i et diktatorisk skræmmesamfund, mens rigtig rockmusik er bandlyst.

Hovedpersonen er en ung Messias, der hører brudstykker af forbudte rockklassikere i sit hoved, og som langsomt erkender, at han skal frelse verden med den fede rock. Ind imellem kommer der et par nogenlunde sjove hib til nyere og ældre musikhistorie, men ellers er teksten mestendels peppet op med lidt halv‑tarvelige jokes om sex og sprut.

Det interessante er også bare, at den ene antiseptiske version af Queens hits går hen og bliver en negering af alt det, musicalen påstår, den gør: Vækker verden til live med ægte musik. Hvordan kan den dog postulere, at den gør det, når alle numre afleveres med samme blankpolerede, kedelige kønsløshed? Er det her rock’n’roll? I så fald: Who Wants to Live Forever?

Hvad: »We Will Rock You«.
Hvor: Gæstespil i Forum, København.
Hvornår: Til 6. marts. Herefter Boxen, Herning, 8.- 13. marts.
Hvem: Musik og tekster: Queen. Manuskript og iscenesættelse: Ben Elton.