Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 13/03/12

Kærligheden er en snigskytte

  • Foto: Miklos Szabo Foto: Miklos Szabo
Flot spil og svag tekst i Det Kongelige Teaters »Revolvertriologien«.

Det er teksten, der er noget galt med. Er den argentinske forfatter og instruktør Lola Arias »Revolvertrilogien« egentlig så befordrende at lytte til, som den selv tror?

I Det Kongelige Teaters eksperimentelle afdeling, Det Røde Rums, udgave prøver nogle af landets bedste unge skuespillere og instruktør Rune David Grue ellers alt, hvad de kan for at gøre ordene reelt interessante: Men hvor meget stykket end kredser om forladthed, sex, død, angst, ensomhed, invaliderende kærlighedslængsel og drifter ude af kurs, står klicheerne og løsrevne bon moter som »Er kærligheden et trafikuheld?« eller »Mit hjerte er en bombe« i kø.

Stykket er delt op i tre uafhængige afdelinger, der føjer sig sammen sammen med ledemotiver. Først skyper og småskændes en traurig mand med sin ekskone en sen nattetime. Færdige med hinanden, men ikke færdige.

Læs også: En dans på narko

På scenen er han fikst spaltet op i forestillingens tre herrer, Thomas Hwan, Mikkel Arndt og Joen Højerslev, mens Johanne Louise Schmidt i nærbillede på storskærm taler lavmælt, men intenst ud af posen.

Så deles publikum op i tre hold, der fordeler sig forskellige steder i Skuespilhuset, hvor endnu en natlig scene udspiller sig. Samme tekst spillet samtidig af hver sit par, hvor skuespillerne ikke ved, hvilken makker, de trækker til dobbeltsengen.

Han er manden fra før, hun er en overspændt pige med trang til dødsdrift. Igen: Dialogen halter, forbliver overfladisk trods postulatet om det modsatte, hvor nærværende Thomas Hwan og Maria Rossing end kan sige replikker i mørket i den udgave, jeg så.

Læs også: Top 5: Det bedste i teatret lige nu

Endelig slutter vi tilbage, hvor vi kom fra, nu også med Helle Fagralid på scenen. Og hensat til et abstrakt drømmelandskab sat i en grim restaurant, hvor der spilles russisk roulette (»Kærligheden er en snigskytte«), mens en række forvredne, selvhadende figurer får deres sidste ønske opfyldt.

Hjulpet af de andre tilstedeværende i limboland og af den mutte pige, der agerer indpisker, overdommer og bøddel. Uforløst som samlet øvelse, trods ihærdigheden. Det Røde Rum er en gave til Det Kongelige Teater. Hvilken koncentration af talent. Bedre held næste gang.

Hvad: »Revolvertrilogien«.
Hvem:
Manuskript: Lola Arias. Oversættelse: Simon Boberg. Iscenesættelse. Rune David Grue. Scenografi: Palle Steen Christensen.
Hvor:
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, portscenen. Til 5. maj.
Hvordan: www.kglteater.dk

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester