Hvordan gør man en ung knægt stærk i det kreative? Per Nørgårds mor var ikke i tvivl: »Først pligten, så skolearbejdet«, sagde hun.

Den danske komponist fylder 80 år om et par måneder og fejres i disse dage på Betty Nansen Teatrets anneksscene.

»Tecni« er en kabaret over de tegninger, han kreerede som meget ung mand. En forestilling med lige dele satire, sange og nostalgiske sansninger. En kort aften i barndommens og efterkrigstidens tegn - og lidt i vanviddets.

Hvordan gør man en ung knægt stærk i det kreative? Per Nørgårds mor var ikke i tvivl: »Først pligten, så skolearbejdet«, sagde hun.

Den danske komponist fylder 80 år om et par måneder og fejres i disse dage på Betty Nansen Teatrets anneksscene.

»Tecni« er en kabaret over de tegninger, han kreerede som meget ung mand. En forestilling med lige dele satire, sange og nostalgiske sansninger. En kort aften i barndommens og efterkrigstidens tegn - og lidt i vanviddets.

Komponisten og hans bror tegnede som drenge nogle meget lange historier. Op til 21 meter lange!

En af fortællingerne handlede om guden Thor, om hans rejse til det fjerne New York og om hans møde med selveste Jean-Paul Sartre.

Rejsen ruller over anneksscenen nu. Sat i scene af Jakob Schokking. Med den herligt modige og ditto smukke Helene Gjerris som eneste sanger. Med slagtøjsspilleren Frans Hansen, klarinettisten Anna Klett og bassisten Jesper Egelund som eneste musikere. Også digteren Ursula Andkjær Olsen og slagtøjsspilleren Gert Sørensen har været inde over projektet.

Musikalske teatergængere kan glæde sig over indtil flere ørehængere anno efterkrigstid undervejs. At den senere berømthed kunne komponere den slags forbliver ret rørende.

Åbningsmusikken er ubegribelig smuk, stille, skrøbelig og overgås kun af korte klip med den aldrende komponist selv. Når han fortæller fra sin barndom eller spiller klaver, får man hele hans særpræg lige i synet og hørelsen. På en vis måde forestillingens største trumf.

Læs også: Top 5: Det bedste i teatret lige nu

De fire medvirkende træder så ud af tegningerne og bliver virkelige. Sjove i for eksempel det lille stepnummer med ekstra fødder. Farlige i de store dialoger mellem Loke og Thor.

Der kan være noget »Metropolis« over billederne af byens skyline. Og rejsen til byens himmel og helvede får pludselig følge af den skizofrene Adolf Wölflis tekster og Nørgårds musik til dem. En bro mellem barnets og den sindsforstyrredes skæve verdenssyn. En lidt søgt bro, måske.

Forestillingen er torshamrende ulogisk sine steder. Enkelte lyde virker vel også for voldsomme til den lille sal. Lover aftenen mere, end den holder?

Den lover i virkeligheden ingenting. Når et geni har tegnet lidt som dreng, virker hver eneste streg til sidst som guld.

Og guderne danser tango på alle fimrehår bagefter.

Hvordan gør man en ung knægt stærk i det kreative? Per Nørgårds mor var ikke i tvivl: »Først pligten, så skolearbejdet«, sagde hun.

Læs også: Sprængfarligt teater

Den danske komponist fylder 80 år om et par måneder og fejres i disse dage på Betty Nansen Teatrets anneksscene.

»Tecni« er en kabaret over de tegninger, han kreerede som meget ung mand. En forestilling med lige dele satire, sange og nostalgiske sansninger. En kort aften i barndommens og efterkrigstidens tegn - og lidt i vanviddets.

Komponisten og hans bror tegnede som drenge nogle meget lange historier. Op til 21 meter lange!

En af fortællingerne handlede om guden Thor, om hans rejse til det fjerne New York og om hans møde med selveste Jean-Paul Sartre.

Rejsen ruller over anneksscenen nu. Sat i scene af Jakob Schokking. Med den herligt modige og ditto smukke Helene Gjerris som eneste sanger. Med slagtøjsspilleren Frans Hansen, klarinettisten Anna Klett og bassisten Jesper Egelund som eneste musikere. Også digteren Ursula Andkjær Olsen og slagtøjsspilleren Gert Sørensen har været inde over projektet.

Musikalske teatergængere kan glæde sig over indtil flere ørehængere anno efterkrigstid undervejs. At den senere berømthed kunne komponere den slags forbliver ret rørende.

Åbningsmusikken er ubegribelig smuk, stille, skrøbelig og overgås kun af korte klip med den aldrende komponist selv. Når han fortæller fra sin barndom eller spiller klaver, får man hele hans særpræg lige i synet og hørelsen. På en vis måde forestillingens største trumf.

De fire medvirkende træder så ud af tegningerne og bliver virkelige. Sjove i for eksempel det lille stepnummer med ekstra fødder. Farlige i de store dialoger mellem Loke og Thor.

Der kan være noget »Metropolis« over billederne af byens skyline. Og rejsen til byens himmel og helvede får pludselig følge af den skizofrene Adolf Wölflis tekster og Nørgårds musik til dem. En bro mellem barnets og den sindsforstyrredes skæve verdenssyn. En lidt søgt bro, måske.

Forestillingen er torshamrende ulogisk sine steder. Enkelte lyde virker vel også for voldsomme til den lille sal. Lover aftenen mere, end den holder?

Den lover i virkeligheden ingenting. Når et geni har tegnet lidt som dreng, virker hver eneste streg til sidst som guld.

Og guderne danser tango på alle fimrehår bagefter.

Komponisten og hans bror tegnede som drenge nogle meget lange historier. Op til 21 meter lange!

En af fortællingerne handlede om guden Thor, om hans rejse til det fjerne New York og om hans møde med selveste Jean-Paul Sartre.

Rejsen ruller over anneksscenen nu. Sat i scene af Jakob Schokking. Med den herligt modige og ditto smukke Helene Gjerris som eneste sanger. Med slagtøjsspilleren Frans Hansen, klarinettisten Anna Klett og bassisten Jesper Egelund som eneste musikere. Også digteren Ursula Andkjær Olsen og slagtøjsspilleren Gert Sørensen har været inde over projektet.

Læs også: Sådan sender man sin bedste ven til slagtning

Musikalske teatergængere kan glæde sig over indtil flere ørehængere anno efterkrigstid undervejs. At den senere berømthed kunne komponere den slags forbliver ret rørende.

Åbningsmusikken er ubegribelig smuk, stille, skrøbelig og overgås kun af korte klip med den aldrende komponist selv. Når han fortæller fra sin barndom eller spiller klaver, får man hele hans særpræg lige i synet og hørelsen. På en vis måde forestillingens største trumf.

De fire medvirkende træder så ud af tegningerne og bliver virkelige. Sjove i for eksempel det lille stepnummer med ekstra fødder. Farlige i de store dialoger mellem Loke og Thor.

Der kan være noget »Metropolis« over billederne af byens skyline. Og rejsen til byens himmel og helvede får pludselig følge af den skizofrene Adolf Wölflis tekster og Nørgårds musik til dem. En bro mellem barnets og den sindsforstyrredes skæve verdenssyn. En lidt søgt bro, måske.

Forestillingen er torshamrende ulogisk sine steder. Enkelte lyde virker vel også for voldsomme til den lille sal. Lover aftenen mere, end den holder?

Den lover i virkeligheden ingenting. Når et geni har tegnet lidt som dreng, virker hver eneste streg til sidst som guld.

Og guderne danser tango på alle fimrehår bagefter.

Hvad: >>Techni<<
Hvor: Betty Nansens Teatrets anneksscene, Edisonsvej 10 1856 Frederiksberg C
Hvornår: Frem til 9 maj.
Hvordan: billetbillet.dk, billettlf. 70 272 272

Se også: »Techni«