Billetpriser på mellem 1100-1700 kr. havde ikke afskrækket de næsten 8.000 danskere og skåninge. Ej heller at aftenens hovedperson altid vil være så tæt forbundet med halvfemserne, som Anne, Hanne, Sanne og Lis er det med firserne og Gasolin' med halvfjerdserne herhjemme.

De fremmødte ville se giraffen, og følgelig modtog den nu 57-årige amerikanske komiker Jerry Seinfeld massive stående ovationer allerede ved sin blotte ankomst til den prunkløse scene i hovedstadens Forum. Han kvitterede med sit karakteristiske hvide tandsmil, med nik med øjenkontakt 180 grader rundt. Tydeligvis vant med situationer som denne.

Jerry Seinfeld pensionerede selv sin og Larry Davids TV-serie "Seinfeld" efter 179 afsnit i 1998. End ikke 110 millioner af de lange kunne lokke ham til endnu en sæson. Herefter vendte han tilbage til den standup-metier, der var hele afsættet for TV-serien.

Som aftenen skred frem var det let at tænke sig frem til, at der egentlig ikke er den store forskel på standupperen Seinfeld og essensen af TV-serien. Begge dele handler om observationer af petitesser i- og fra dagligdagen, som vi ikke lægger mærke til.

Som f.eks. venner der altid skal anbefale DIG, den seneste stjerne på restauranthimlen. Selv synes de ikke videre om stedet, men DU vil garanteret elske den. Og så fortsætter Seinfeld i både fem og ti minutter om emnet, om hvordan han ikke gider høre på tjeneren på en fin restaurant fortælle om dagens specialiteter, for hvis de nu var så specielle, hvorfor så ikke implementere dem på selve menukortet. Senere vil han studse over hvorfor regningen altid skal afleveres i en bog, som var det en eventyrfortælling.

Man klukker med hele vejen, der er ingen deciderede punchlines, vi venter heller ikke på den eller dem, for vi kan genkalde os situationerne fra A til Å. Og det er i og for sig nok. Det andægtige publikum sparede ikke på tilkendegivelserne, de råbte ikke, vred sig ikke i sædet, men var med og….klukkede med pauser af dybe vejrtrækninger og enkelte abrupte stødgrin som kickstart til den næste klukken.

Jerry Seinfeld var overlegen hele vejen. Sikkerheden selv, forbilledlig velartikuleret og tydelig i sine udtalelser. Han listede på tværs af scenens bredde, frem og tilbage i samtlige små 80 minutter. Gestikulerede hyppigt for at understrege sine fortællinger, tilsvarende skiftede hans ansigt form og folder som var det dej i imellem en bagers hænder for at understøtte sine karakterer og dramaturgiske holdepunkter. Som sådan virkede materialet tidløst.

Publikum var mellem 25-50 år centreret omkring de fyrre. Og hvad enten tidligt materiale om vejrprogrammer på TV, som Seinfeld eksponerede på i sin vigtige debut hos den berømte talkshowvært Johnny Carson for 30 år og en måned siden eller noget af det materiale han leverede hos Letterman for få måneder siden, ja, så gik det lige rent hjem.

Ret har han jo i sine observationer omkring fem-dages prognoser, hvis vejrprofeterne vitterlig kunne forudsige vejret fem dage frem, så ville den slags programmer nok blive vist med….hver femte dag. Lige så er det velsagtens en tanke værd, at vi bliver dårligere og dårligere til at kommunikere jo mere fremskeden teknologien bliver. Enten kan man kommunikere meget med sine nærmeste eller dele ingenting med alle, som han pointerede i en replik til Twitter-fænomenet.

Læs også på b.dk: Derfor er Seinfeld stadig verdensmester

Uden aggressivitet, uden bandeord. Let, ganske elegant og alligevel så ordinært fremført, at det kunne have været en samtale man selv havde ført på jobbet samme formiddag uden at lægge mærke til det indeholdte, komiske potentiale.

Præcis derfor griner verden med Jerry Seinfeld. Når han fortæller os, at alle vores liv stinker, dit og mit, selv hans eget, dog ikke så meget som vores, griner vi. Når han redegør for, at manden er en ekstremt avanceret udgave af hunden for at forklare kvinden hvordan vi opfører os i et ægteskab, er vi også med ham. Når han ikke kan få lov til at tale i sit eget tonelejen i det hus, han selv har købt for 170 millioner kr., fordi fruen ikke bryder sig om det, og hellere vil høre hans tidligere datingrelaterede tonelejer af højstemthed og sukker, nikker vi og slår os en lille smule på lårene. Ikke for meget, ikke for højt, bare en lille smule.

Således var der fred og ingen fare. Hverken for Seinfeld eller for os. Vi vidste, hvor vi havde hinanden, ingen pointer og afveje var ubekendte. Ingen pointer behøvede gentagelsens gong, alt var pænt, eller som vi siger på disse kanter, timet og tilrettelagt.

Samtlige landets standuppere med Frank Hvam og Anden i spidsen nød givetvis idolets enorme professionalisme og imponerende timing på scenen. Det var som forventet klasser over, hvad vi spises af med fra Seinfelds danske kolleger. De fornemmede de fleste i Forum. Om det på den lange bane også havde en vis betydning, at nu var giraffen her rent faktisk for føste gang og de pebrede billetpriser, skal jeg ikke kunne sige. Eller om Danmark efter godt 20 år med levende komik for alvor er ved at være moden til komikere udefra spillede ind. Jeg ved det ikke. Man kunne håbe og tro på det sidste.

For min del ville jeg gerne sidde ansigt til ansigt med udenlandske stjernekomikere. Men helst i en mindre sal, hvor man ikke var nødt til at følge med på storskærm for ikke at gå glip af tændstikmandens grimasser. Man kunne jo ret beset lige så godt have købt showet på DVD, hvis man sad mere end 25 meter væk.

Ydermere ville jeg sætte pris på komikere, der tør tage tabuer op, tør tage alvorlige emner op, og gerne give meget, meget mere af sig selv. For efter tre kvarter savnede man kant og bid og chok hos Seinfeld. Overraskelse, udfordring. Men det er nu engang ikke hans stil. Spørgsmålet er dog, om den rimer på 2011. Jeg synes det ikke.

Det var en oplevelse, men den var ikke stor og ætsende. Det var håndværk. Alligevel rejste jeg mig som alle andre i salen rejste mig op og sendte Jerry Seinfeld tilbage i kulissen med et vanvittigt bifald.

Hvad: Jerry Seinfeld mandag aften
Hvor: Forum
Hvornår: 6. juni 2011

Læs også: Jerry Seinfeld til Danmark