Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Scene | 03/09/10

Jeg måtte finde min indre dansktopfan frem

Tidspunkt

Søndag 5. sep. 2010, kl 20:00
Tirsdag 7. sep. 2010, kl 20:00

Det Kongelige Teater

Kongens Nytorv 9
1017 København K

Kontakt

33 69 69 33
 

 

 

 

  • Henrik Engelbrecht Foto: Mads NissenHenrik Engelbrecht Foto: Mads Nissen
Henrik Engelbrecht måtte tage både rimordbog, dansktop og de gamle klassikere til hjælp, da han skulle skrive librettoen til Poul Ruders’ opera »Dancer in the Dark«, som på søndag åbner sæsonen i Den Kongelige Opera.

Først kommer ordene, så kommer musikken. Sådan har man lavet opera i mere end 400 år, og sådan er den danske komponist Poul Ruders’ seneste opera »Dancer in the Dark«, som har premiere i Operaen på søndag, også blevet til, fortæller manden bag ordene, tidligere operadramaturg på Det Kongelige Teater og nuværende musikchef i Tivoli, Henrik Engelbrecht.

Han havde aldrig før skrevet en operatekst – en såkaldt libretto – da Poul Ruders spurgte, om han ikke ville skrive librettoen til den opera, han ønskede at lave baseret på Lars von Triers musicalfilm fra 2000.

»Jeg blev ret paf, da han spurgte. Men hvem var jeg at skulle sige komponisten imod. Og desuden havde vi talt sammen om projektet i flere år, så det var måske naturligt, at jeg også skrev librettoen,« siger Henrik Engelbrecht, der allerede i 2005 efter premieren på Ruders’ »Proces Kafka« havde opfordret komponisten til at skrive endnu et værk til Den Kongelige Opera.

De afprøvede flere forskellige muligheder, men Poul Ruders blev ved med at vende tilbage til Lars von Triers film, som han havde været meget betaget af.

»Historien om den fattige og næsten blinde fabriksarbejderske og hendes kamp for sin søn havde berørt ham dybt. Hun havde bare noget, og i det hele taget var det en fantastisk historie, som han gerne ville have fingre i,« siger Henrik Engelbrecht.

Smugtræning
I arbejdet med librettoen har han haft stor glæde af Lars von Triers filmmanuskript, som Zentropa velvilligt stillede til rådighed.

»Det, Lars von Trier laver, er jo i virkeligheden opera. Ikke kun i »Dancer in the Dark« – også i sine andre film tænker han ekstremt meget som f.eks. en mand som Puccini. Hvordan man manipulerer folks følelser hen de rigtige steder og får dem til at græde på lige præcis det sted i fjerde akt. Lars von Triers film er ren følelsesmanipulation. Han kan det samme som de bedste operakomponister.«

Selv om Henrik Engelbrecht aldrig før havde skrevet en libretto, havde han med sine egne ord »smugtrænet« lidt via sit mangeårige arbejde med opera, hvor han har læst mange af de klassiske libretti og brevvekslinger mellem komponister og deres librettister, som gav ham en fornemmelse for, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

»En komponist som Verdi var kendt for at kaste det ene udkast efter det andet direkte i hovedet på librettisten igen. Men da jeg havde afleveret teksten til Poul, og han gik i gang med at komponere, var der højst fem steder, hvor han ville have ændret et ord eller to, så de passede bedre til musikken,« siger han.

Minimalisme
Mens filmen »Dancer in the Dark« varer mere end to timer, er Poul Ruders’ opera en koncentreret sag på kun 70 minutter. Og det har bekommet Henrik Engelbrecht godt i arbejdet med librettoen:

»Jeg går selv ind for minimalisme omkring tekst i opera, og »Dancer in the Dark« er nok den mest ordknappe opera, jeg kan komme i tanker om,« siger han. »Der er ikke meget overflødig tekst, og det giver netop plads til musikken.«

I arbejdet med den del af teksten, der binder operaens handling sammen, lænede han sig meget op ad dialogen i Lars von Triers film. Til gengæld havde han helt frie hænder til de arier i form af helt enkle, rimede sange, der i operaen erstatter Bjørks sange fra filmversionen.

»Der måtte jeg virkelig finde min indre dansktopfan frem. De tekster er næsten så banale, at man skal slå knuder på sig selv for at skrive dem. Men det er jo en del af opgaven,« siger Henrik Engelbrecht.

Samtidig var det en udfordring, at librettoen skulle være på amerikansk – helst som det lød i 1960erne, hvor handlingen foregår. Her fandt han god hjælp dels i en engelsk rimordbog på nettet, dels hos amerikanske venner, som kunne retlede ham, når hans sprog lød mere som Oxford-engelsk fra 1930erne eller som moderne amerikansk slang.

Nu venter han spændt på at høre det endelige resultat.

»Jeg tror, det kommer til at fungere helt fantastisk med de sange,« siger han. »Poul har skrevet nogle melodier til dem, som er næsten ubærligt smukke. Og når de støder sammen med hans meget voldsomme og superdramatiske musik i resten af operaen, tror jeg, det bliver en meget stærk oplevelse. Jeg har endnu til gode at høre hele operaen med orkester, men jeg glæder mig helt vildt.«

Hvad: Operaen "Dancer in the Dark"
Hvor: Det Kongelige Teater
Hvornår: Fra den 5. september til den 27. september
Hvordan: Læs mere og få information om billetkøb på Det Kongelige Teaters hjemmeside her.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media