Jævn, munter og virksom. Er det ikke sådan, den danske befolkning gerne vil se sig selv? Hvis der er noget om, at revyen spejler os, så passer årets Cirkusrevy sådan set meget godt til danskerne.

Sådan er revyen nemlig også: Jævn, munter og virksom. Og det er absolut positivt ment.

Den når ganske vist ikke helt de højder, som de seneste års teltrevyer. Den mangler f.eks. nummeret. Og lykkes den helt med den stigning på humørbarometret, som gerne skal finde sted fra anden akt og ud – frem mod den store, nostalgiske finale, der hylder den jubilerende revy og former sig som en kavalkade af stjernestunder fra de seneste 75 år under teltdugen? Måske ikke. Men gør det egentlig så meget?

Faktisk er der meget at grine ad, rigeligt at glæde sig over. Og showet – det er sig selv. Lige så hurtigt og elegant leveret i Lisbet Dahls stensikre iscenesættelse. Lige så lækkert danset af Zita de Fries sexede dansere, der er helt oppe på beatet i deres obligatoriske numre.

Lige så dejligt pakket ind af scenografen Niels Secher fra åbningsnummeret i højrødt til slutningsnummeret i snehvidt. Lige så stilsikkert og smittende sat i musik af kapelmester James Price.

Lille Lars fra Græsted
Parodierne står ligefrem i kø. Lisbet Dahl tager alle stikkene hjem som Lille Lars fra Græsted, der har mere end svært ved at holde sig vågen til en vis klimakonference. Nedsmeltning! Den er mindst lige så ond, som den er sjov.

Helt derop kan Ditte Hansen ikke komme med den oplagte hudfletning af Lene Espersens ferievaner. Men Hansen, nu en fuldvoksen revydiva, kommer stærkt igen som sex-generøs tv-babe fra Paradise Hotel: "Man kan ikke både blæse og have luft i hoved".

Ulf er ikke bare en vellignende Jørgen Leth, hvis sexdrift får mere end kokkens datter til at skælve, men er naturligvis også Hendes gennemgratulerede Majestæt, der hviler ud ovenpå festen med en lille skid på. Kærligere og skæggere bliver det ikke.

Vi må ikke glemme revyens øvrige herrer, den bundcharmerende Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard,som efterhånden kan lægge fjæset i endnu flere folder. Herligst sammen som aldrende artistpar – overvintret fra den allerførste cirkusrevy i 1935! Rystende!

Og så er der alt det andet: Fyldet i lagkagen, sniksnak, brandere og klicheer – det hele veloplagt afleveret i perfekt samspil med publikum.

Foruden, som sagt, den store finale, en hyldest til revyens djærve folkelighed i en menneskealder. Den nægter sig heldigvis ikke noget i nostalgi og sentimentalitet. De er her alle sammen – det hele er med. Fra molak molak mak mak mak til dikkedikdikkedik. Fra Solitudevej til hele Pustervig. Fra Osvald til Ulf.

Ja, nogle af de kærlige gensyn dukker endda smart og effektivt op i filmede sekvenser. Og Lisbet Dahl er ganske enkelt enestående, når hun åbner for det varme vand og gribende passioneret hylder både afdøde Grethe Sønck og Dirch Passer – sidstnævnte på melodien "Sonny Boy". Sikke et format!

Jo, årets Cirksurevy er revy til tiden – både fortid og nutid. Her føler vi os genkendt. Her føler vi os hjemme. Vi er alle i samme telt! Hurra for Cirkusrevyen: Skal vi tage trekvart århundrede mere?

Hvad: Cirkusrevyen 2010.
Hvem: Tekster: Adam Price, Carl-Erik Sørensen, Henrik Lykkegaard, Vase & Fuglsang m.fl, Iscenesættelse: Lisbet Dahl, Scenografi: Niels Secher, Koreografi: Zita de Fries, Komponist og kapelmester: James Price.
Hvor: Dyrehavsbakken
Hvornår: Indtil 29. aug.