Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 10/02/12

Hey Jude

Tidspunkt

Forum Copenhagen

Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg C

Åbningstider

Information åben man - tors 8.30-16.00, fre 8.30-15.00

Kontakt

32 47 20 00
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

 

  • Foto: Asger Ladefoged Foto: Asger Ladefoged
Det var en stor og pengestærk spiller, der dumpede ned i et kriseramt dansk teaterlandskab, da Nordisk Film i går præsenterede sine planer om fremover ikke bare at producere film, TV og computerspil, men også live-underholdning i stor skala.

Første store satsning bliver Beatles-teaterkoncerten »Hey Jude«, der får premiere 28. december i Forum, iscenesat af Nikolaj Cederholm og brødrene Hellemann og med et stjernecast med bl.a. Cecilie Stenspil, Pernille Rosendahl, Jimmy Jørgensen og Troels Lyby på rollelisten.

Med plads til 4.200 tilskuere pr. forestilling bliver det ifølge Nordisk Film den største danske teaterkoncert nogensinde.

Læs også: Det kører som smurt for Grease

»Jeg tror, det kan skabe lidt bekymring blandt teatre og andre aktører. Konkurrencen om publikum er hård, og når en så stor spiller lægger sig i mainstreamfeltet, kan det betyde færre kunder til andre,« siger lektor Michael Eigtved fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Han mener imidlertid også, at hvis pengene bruges fornuftigt, kan Nordisk Film være med til at udvikle nye genrer, der kan blive interessante på længere sigt.

»De har råd til at eksperimentere, ligesom de gør med film. Penge er en interessant medspiller i teater, som vi ikke er særlig forvænt med,« siger han. Ifølge administrerende direktør Allan Hansen agter Nordisk Film at satse, hvad der svarer til udgiften på en gennemsnitlig spillefilm på »Hey Jude«.

Læs også: Guide: Vinterferiens teater for de små

»Vi har ambitioner om at lave noget, der er stort, spektakulært og bred underholdning, og det er måske den ekstra dimension og ambition, vi som stor underholdningsvirksomhed kan bygge på,« siger han.

»Nordisk Film er i dag meget mere end et filmproduktionsselskab. Vi er en dynamisk, nordisk underholdningsvirksomhed, og vi ved rigtig meget om, hvad der sælger billetter, og hvordan vi når ud til de rigtige målgrupper.«

Konkurrenter byder velkommen Hvis »Hey Jude« lever op til forventningerne – hvilket betyder et billetsalg i omegnen af de 50.000-60.000 – er det planen at udvide engagementet til også at omfatte andre former for live-underholdning og sprede aktiviteten til de øvrige nordiske lande.

»Vi vil ikke kun lave en lind strøm af teaterkoncerter,« siger Frederik Juul, direktør for det nystiftede NF Live, der også har planer om »andre store kommercielle opsætninger med bred folkelig appel og kunstnerisk kvalitet. De to ting er ikke uforenelige størrelser,« siger han.

Læs også: De fem steder nær Forum

»Men fælles vil være, at de er i en størrelsesorden, så de også er kommercielt attraktive. Vi kommer ind som en privat spiller på markedet, der vil ikke være offentlige kroner i vores forestillinger.«

Jesper Winge Leisner, leder af musicalselskabet The One & Only Company, der de seneste år har vist musical for henved en halv million danskere, bl.a. i Forum og i Tivoli, frygter ikke konkurrencen fra den nye, store aktør på markedet: »Jeg hilser alt, der kan udvide kategorien velkommen. Vi har jo præcis samme vision, nemlig at lave teater for folk, der normalt ikke går i teatret. Og dem er der mange af. Så jeg siger bare pøjpøj,« siger han.

Han tror på, at den type teater, som både han selv og Nordisk Film vil tilbyde, kan bidrage positivt til at skaffe nye publikumsgrupper, også til det etablerede teater: »Jeg tror, mange har haft deres første teateroplevelse i vores regi, og mange vil få det hos Nordisk Film, og nogle af dem sender vi videre,« siger han.

Steen Pade, direktør for Københavns Teater, der bl.a. tæller Østre Gasværk, som tidligere haf haft stor succes med musikforestillinger, vil først og fremmest ønske Nordisk Film held og lykke.

»Selvfølgelig er det en udfordring, at der kommer en ny stor spiller ind,« siger han. »Men det kan måske også anspore vore teatre til at gøre det endnu bedre. Det kan lige så godt føre til noget positivt og stimulerende, som det kan blive et problem.« B

Hvad: Hey Jude
Hvor: Forum
Hvornår: 28. december - 15. januar 2013
Hvordan: Billetter 365 - 575 kr. Billetlugen.dk

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Hey Jude et brag af en koncert !

Jeg gik ind sammen med nogle venner,og var meget spændt på denne teater koncert.
Og hvilken forestilling,den kunne jeg godt fristet til at se igen,opsætning,musik og sang gik op i en højere enhed.
alle var gode,men den store overraskelse for mig var ◦Laus Høybye:hold kæft han var bare fantastisk.
håber den eventuelt kommer op på et senere tidspunkt

 

Modtag nyhedsbreve

Tilmeld til AOKs teaternyhedsbrev, så er du altid opdateret på aktuelle og kommende forestillinger i København. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media