»Jeg har aldrig prøvet noget lignende.« Charlotte Guldberg sidder i Teatercafeeen under Det Ny Teater.

Halv makeup på. Et lille hul i dagsplanen til et interview. Hvor hun også lige skal nå at spise. Hun har været i radioen i morges og derefter direkte på teateret. En arbejdsdag på 14-15 timer:

»Det er altid vildt til sidst, sådan er det jo. Men vi når det, det skal vi jo. Men det her har været det vildeste, jeg har været med til,« siger hun.

Charlotte Guldberg spiller Mary Poppins i Det Ny Teaters store forårssatning af samme navn, hvor hun er nanny’en med magiske evner.

»Det er så krævende en teknisk forestilling. Normalt har man en eller to lemme i gulvet. Her er 13,« siger hun.

»Jeg skal så mange ting her ud over selve rollen. Jeg skal ud på de der flyveture, jeg skal lære at steppe, og jeg skal lære at trylle. Det øver jeg mig meget på. Jeg har aldrig taget et steptrin før og aldrig tryllet, så det har været en opgave,« siger hun.

»Og midt i alt det tekniske skal jeg også finde rum til rollen. Til at gøre hende til en karakter, man kan tro på. Der skal være nogle små sprækker ind til noget, der er menneskeligt, ellers bliver det jo en ligegyldig opvisning,« siger hun.

»Skuespillere, der ikke laver musicals, tænker tit, at det må være enormt let, men selv om det, vi spiller, er mere enkelt, er det ikke nemt. Det er så kompliceret, og vi har meget mindre at arbejde med end folk har, hvis de spiller noget, der er fantastisk skrevet som Norreen eller Shakespeare,« siger Charlotte Guldberg.

For forestllingen på teateret er mere udstyrsstykke end kammerspil.
20 teknikere arbejder bag scenen, 35 skuespillere på den. Der er syet 200 kostumer, bunker af parykker, som seks frisører sørger for at sætte på plads hver aften.

»Det grønne«, et rum bag scenen, hvor skuespillerne klæder om, bugner af farvestrålende kostumer. Her er spejle med sminkeborde under, hver læbestift mærket med navne:

»Man skal ikke dele sminke, hvis nu man har forkølelsessår eller noget. Mange har vanvittige skift, det har jeg også selv, så alting skal være klar,« siger hun.

Folk møder op på teateret, hilser på hinanden og småsnakker. En tekniker kommer forbi med Charlotte Guldbergs handsker.

»De er blevet brandimprægneret, så de er lidt stive, bare så du ikke bliver forskrækket,« siger han.
Hun nikker.

»Jeg skal stå med ild, så det nytter jo ikke, hvis min handske brænder,« siger hun.
Og griner. Lidt træt, meget fokuseret. Blå øjne, lyst hår, blødt tøj og fokus frem mod den første forpremiere.

Går ind på scenen, der dufter af træ. To håndværkere står med værktøj og ordner. Bagsiden af kulisserne er nøgent træ, forsiden en illussion om et taglandskab.

I klaverrummet står flyttekasser på reolerne. Grå ringbind med manuskripter og noder fra gamle forestillinger. The Producers, Sound of Music, The Phantom of The Opera. Charlotte Guldberg har medvirket i flere af forestillingerne.

»Det var vel nærmest musicalen, der valgte mig. Jeg fik tilbudt rollen i Sound of Music, da jeg stadig gik på skolen, og det siger man jo ikke nej til. Det gik så godt, at jeg fik flere roller i musicals. Det er gode roller, jeg er glad for det, men jeg kan da godt tænke, at jeg også gerne ville lave noget andet, ikke kun musicals,« siger hun.

»Det kan være, at det giver sig selv. Kvinderollerne i muscials er ret unge. Det er svært at spille med i Sound of Music, når man er 40. Jo jo, der er gode biroller, men hovedrollerne er ganske unge,« siger hun.

Og så trækker hun i land. Vil ikke virke utaknemmelig og er faktisk mægtig glad for at være tilbage på Det Ny Teater, hvor hun har spillet mange store roller, og som hun kender godt.

»Men det er jo et luksusproblem, i vores fag er der stor arbejdsløshed, og jeg er glad for det. Musicals er også planlagt i god tid, så når man har sagt ja til det, kan det være, at man må sige nej til andet, der bliver tilbudt senere,« siger hun.

Charlotte Guldberg går op i sin garderobe. På damegangen. Her løber børnene, der medvirker i rollerne, frem og tilbage.

Her klæder kvinderne om og går rundt i deres underkjoler og med håret sat op og parykkerne på. Langsomt vokser sceneansigterne med den overdrevne makeup frem.



Charlotte Guldberg sidder foran sit spejl.
Rundt om spejlet er klare pærer. Øverst på det sidder billeder af hendes 3½-årige datter.

Hun sminker sig selv. Langsomt og omhyggeligt glider børsterne hen over huden. Lidt mere brunt her. Lidt mere hvidt der. Lidt mere mascara. Lidt mere. En anelse mere over øjenlåget. En stor børste på kinderne:

»Jeg skal jo ikke sminkes på nogen særlig måde, jeg skal bare fremhæve, så man kan se mig tydeligt. Det er nærmest den samme makeup, jeg har haft på i årevis,« siger hun med et grin.

Bagefter går hun i sin røde silkekimono ned til frisøren. Her bliver håret først rullet sammen i små flade totter, der sættes fast på hovedet med en hårnål. Så en hætte ud over, så ledningen til mikronen og så parykken på.

Dirigenten kommer forbi. Hilser. De snakker. Øver bidder af sange.

»Da da da da dum...« nynner han, og hun synger videre. Det har været et travlt prøveforløb, hvor teknikken har været vanvittigt udfordrende og svær og taget længere tid end forventet.

Ingen ved helt, hvor lang tid forestillingen vil vare, den har ikke været gennemspillet før nu. Al tid er gået til tekniske prøver. Charlotte Guldberg har brugt timer og dage på at lære at trylle og steppe.

»Vi har ikke så meget tid til skuespillet, men vi bruger hinanden meget« siger hun.

»Vi har været nødt til at være meget direkte, når vi snakker om det, fordi der ikke er tid til at have fine fornemmelser. Meget sådan »det virker ikke helt her, ville det være bedre, hvis jeg holdt en pause,« siger hun.

For skuespillet er vigtigt.
»Der skal være nogle sprækker i Mary Poppins. Jeg har ikke så meget i teksten, så jeg må bruge mig selv lidt. Jeg går jo ind i hende, tager masken på, men der skal være noget mere end bare en maske, det bliver en tom skal, der skal være lidt... menneskeligt, og den balance skal man arbejde med,« siger hun.

»I teksten står der jo bare »hun kom bare«, hun er ingen steder fra, og det har jeg tænkt meget på,« siger hun. Hun får hatten på og pludselig sidder Mary Poppins i silkekimono og smiler fornøjet inde i spejlet.

Charlotte Guldberg er væk.

Hvad: Mary Poppins
Hvor: Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, Kbh. V
Hvornår: Spiller frem til 16. maj
Hvordan: Billetter på billetnet.dk. Priser fra 221-519 kr.

Læs mere om forestillinger her.