Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 18/08/09

Hamlet på Kronborg

Tidspunkt

HamletScenen

Stengade 51
3000 Helsingør

Kontakt

(+45) 49 21 69 79
 

 

  • Foto: Johan Persson Foto: Johan Persson
De hurtige og heldige kan fra tirsdag 25. august få lov at nyde en af vor tids største - og pæneste - mandlige skuespillere, Jude Law, på HamletScenen.

Det er næsten ikke til at tro det: En vaskeægte filmstjerne – og så oven i købet en pæn en af slagsen, som man kan få lov at kigge på timer i træk. Men det kan de heldige altså fra tirsdag 25. august, når den britiske skuespiller Jude Law spiller titelrollen i Shakespeares »Hamlet« på Kronborg.

Endelig en rigtig stjerne-Hamlet tilbage på åstedet, den seneste fortolker i en lang tradition, som – med lidt god vilje – startede allerede i 1816, hvor amatører opførte stykket på Kronborg.

Siden tæller prinserækken prominente navne som Laurence Olivier, med Vivien Leigh som Ofelia, Gustaf Gründgens, John Gielgud, Michael Redgrave, Richard Burton, Derek Jacobi og Kenneth Branagh.

Og trækplastret er naturligvis også årsagen til, at HamletScenen i Helsingør allerede dagen efter billetsalgets start kunne melde, at alle billetter til stjernekiggeriet var revet væk.

Men bare fordi Jude Law får både pige – og drengehjerter til at smelte, så er der tilsyneladende ingen grund til at frygte for kvaliteten af den britiske forestilling. I hvert fald ikke hvis man skal tro de britiske anmeldere, som har set på forestillingen, der kommer direkte fra Wyndham’s Theatre i London, med åbne og velvilligt indstillede sind: Jude Law slipper mere end hæderligt fra sit livtag med den store, og krævende rolle som »Hamlet«, hvis man skal tro de britiske anmeldere. Især er der fine karakterer til den teatertrænede Laws sikre taleteknik og dygtigt gennemarbejde, lidt svale præstation.


»Han er langt fra en uerfaren, klassisk skuespiller og videregiver ideen om Hamlet som en mand, der (...) ikke kan omsætte sin mediteren til handling og som er halvt forelsket i den lindrende død«, skriver The Guardians Michael Billington, de engelske teateranmelderes grand old man, mens the Independent også klistrer et par fine guldstjerner i Laws karakterbog:

»Law har uglet, ud-af-sengen-hår og en skuldermuskel-klæbende T-shirt. Men på en anden facon udgør denne muskuløsitet en forfriskende forandring. Han er intet vaklende spøgelse, men en udpræget fysisk, frustreret unge mand - en veltrænet kriger såvel som en intellektuel - som nemt kunne blive voldelig.«

Forestillingen er iscenesat af den erfarne Michael Grandage og Law får følgeskab af et stort, engelsk skuespillerensemble i forestillingens øvrige roller.

Husk varmt tøj. Sensommerbrisen fra Øresund kan være en kold fornøjelse!

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester