SAG-Show fik i 2010 og 2011, 6/6 stjerner af AOK's brugere!
***SAG-Show 2012***
SAG-Show er Nordeuropas største elevproducerede musical og en vigtig del af Sankt Annæ Gymnasium for rigtig mange elever. Der er nemlig ca. 450 deltagere, som igennem otte måneder arbejder med alt fra koordination til kulissekonstruktion. Når vi siger at showet er elevproduceret, mener vi det alvorligt. Det er nemlig elevernes helt eget projekt, og f.eks. at skulle lægge budget med 250.000 kr. er et enormt ansvar. På trods af at projektet er elevstyret, er kvaliteten i top. Manus, sange osv. skrives fra bunden, og Sankt Annæ Gymnasium er en af de højst profilerede gymnasier i København. Denne unikke kombination af kompetencer og selvstyre giver et produkt i absolut højeste kvalitet: SAG-Show.
***Årets Show: Gnisten***
Den 17-årige Tobias lever et liv i lykkelig uvidenhed om, hvad kærlighed er. Dette ændrer sig dog, da han begynder at stille spørgsmålstegn ved sin egen evne til at blive forelsket efter at have set sin bedste veninde, Sofie, kysse med en tilfældig dreng til en fest.
Tobias vil gerne selv komme til at opleve kærlighed, men da han ikke har den ringeste anelse om, hvordan han skal finde den, føler han sig på dybt vand. Ud af det blå dukker en velklædt herre op og hævder, at han kan vise Tobias vejen til kærligheden, og det viser sig at blive et vendepunkt i Tobias’ liv. Den velklædte herre er nemlig ikke den eneste, der ønsker at hjælpe Tobias på vej. Flere fremmede karakterer kontakter pludselig Tobias for at føre ham til den rette kvinde, og det sætter hans tålmodighed på en prøve. Fester, toiletter, bordeller, villige kvinder og fremtruende mænd er bare få af de ting, Tobias stifter bekendtskab med på sin rejse, og den ellers så sky hovedperson tvinges til at tage springet ud i de udfordrende oplevelser for at finde kærligheden.
Kan opleves:
2. februar kl. 19.30
3. februar 19.30
4. februar kl. 14.00 & 18.00
BILETTER KAN KØBES PÅ https://www.billetlugen.dk/teater/22432/gnisten-sag-show-2012/
Mere info på www.sagshow.dk