Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Scene | 15/03/10

Gasværket aflyser "Sex"

Tidspunkt

Lørdag 13. mar. 2010, kl 17:00
Mandag 15. mar. 2010, kl 20:00

Edison

Edisonsvej 10
1856 Frederiksberg C

Åbningstider

billetkontoret (Betty Nansen Teatret), man - fre 14.00-18.00, lør 14.00-16.00, Billetkontoret på Edison åbner en time før forestillingen starter

Kontakt

33 21 14 90
 

 

 

 

  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
Et stort anlagt gæstespil af Holland House er aflyst på Gasværket, der sidste år fik en kæmpesucces med »Come Together.« Begrundelsen er, at der mangler penge.
Det så ellers så godt ud på papiret.

Gasværket på Østerbro i København skulle have afsluttet sæsonen med premieren 28. maj på Justine del Cortes forestilling »Sex«, et gæstespil fra Holland House, iscenesat af Jakob F. Schokking, med musik af F.M. Einheit, der engang var medlem af det tyske kultband Einstürzende Neubauten, og med så gode navne som Dejan Cukic, Tammi Øst, Ellen Hillingsø, Lotte Andersen, Laura Christensen og Christian Tafdrup på rollelisten.

Nu er forestillingen blevet aflyst. Ifølge Gasværkets bestyrelse, fordi der mangler penge på teatret, der med Beatles-forestillingen »Come Together« stod for sidste års største publikumssucces i dansk teater overhovedet.

»Beslutningen om ikke at gennemføre gæstespillet som planlagt er baseret på, at teatrets økonomi i denne sæson er trængt,« oplyser bestyrelsen, der har foretrukket at kommunikere med Berlingske Tidende via en e-mail til redaktionen.

»Dette begrunder sig særlig i, at teatrets store satsning »Come Together« blev ekstraordinær dyr at producere. Til trods for den store kunstneriske og publikumsmæssige succes, vil den ikke generere et større overskud i denne sæson.«

Det fremgår videre af e-mailen, at det ikke er helt og aldeles udelukket, at »Sex« engang i fremtiden alligevel vil blive opført på Gasværket.

Beslutningen om, hvorvidt dette skal ske eller ej, skal tages af den kommende nye teaterchef, der ventes udpeget omkring 1. april. Den pågældene skal afløse den succesrige Jon Stephensen, som Københavns Teater fyrede i november, og som i øvrigt selv er blandt ansøgerne til stillingen.

Jakob F. Schokking, der forståeligt nok ærgrer sig over forløbet, fortæller om den oprindelige plan for Holland House´s gæstespil på Gasværket, at Jon Stephensen, mens han stadig var leder af stedet, besluttede at finansiere produktionen af »Sex« fuldt ud.

Den beslutning traf han, ifølge Jakob F. Schokking, fordi Holland House, der har status af projektteater, ikke må bruge penge, som Kunststyrelsen giver i støtte til kunstneriske projekter, og bruge dem på co-produktioner med f.eks. Gasværket.

Disse regler, som kan have været medvirkende til, at »Sex« nu er aflyst af økonomiske årsager, er Jakob F. Schokking ikke nogen varm tilhænger af. Eller som han konstaterer:

»Der var dels nogle regelsæt, dels nogle finansielle forhold, der gjorde sig gældende, og så gik der ged i den.«

»Sex« blev, inden den blev aflyst, præsenteret for det teaterinteresserede publikum som »et skuespil« og »en forestilling for syv kvinder og syv mænd«, der panorerer hen over vores allesammens seksuelt aktive år - fra de spæde opdagelser som teenager, over uhæmmet glæde, forplantning, besættelse, magt, angst, lede og forstillelse til selverkendelse og forsoning.

»Sex« skulle efter planen have været spillet til 10. juni 2010.

Ifølge Jakob F. Schokking er det økonomiske mellemværende mellem Holland House og Gasværket efter aflysningen bragt i orden.
Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Når bureaukrater skal gøre kunst

Det ligner en taktisk beslutning om at aflyse det af Gasbeholderens projekter som der var den største kunstneriske sats.
Jon Stephensen havde nok valgt dette projekt til at være et alternativ til ”Mød mig i mørket”, eller musicalen ”Op på fars hat”. Nu bruger den ny ledelse en af Gasbeholderens største succes sidste år til at afskrive dette vigtige projekt. Jeg synes det er klamt…

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media