Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 29/04/14

Eventyrteatret

  • Foto: PR Foto: PR
Eventyrteatret har fungeret som dramaskole og scene for børn i 7-19-års alderen siden 1991.

Da Susanne Vognstrup i 1991 grundlagde Eventyrteatret, var visionen at skabe et professionelt musicalteater, der kan samle børn og voksne om eventyrets forunderlige verden og etablere en dramaskole, der kunne udvikle unge scenetalenter fra hele Sjælland.

Som det eneste teater i Danmark har Eventyrteatret lige siden opført mindst to nye musicals hvert år, hvor alle medvirkende er børn og unge. De to familiemusicals er de seneste 13 år blevet opført i Glassalen i Tivoli, hvor 35.000 børn og voksne i efterårsferien, og op til jul, oplever de unge talenter, som med smittende energi og livsglæde har begejstret både publikum og anmeldere. I 2013 blev Eventyrteatret kåret som ’Bedste børneoplevelsei København’ af brugerne på Børn i Byen.

Der er godt 300 elever på Eventyrteatrets Dramaskole i Søborg, hvor udvalgte børn og unge mellem 7 og 19 år kan udvikle deres talent i trygge og professionelle rammer. De modtager undervisning af erfarne scenekunstnere i de vigtigste discipliner inden for teater og musical, og mange får senere succes som professionelle sangere, dansere og skuespillere – som prikken over i’et er flere tidligere ’eventyrbørn’ nomineret, eller prisbelønnet, ved Årets Reumert.

Teatrets unikke koncept og aktiviteter falder uden for både teaterlovens og fritidslovens støttemuligheder.Derfor finansieres alle aktiviteter via billetsalg, honorarer og kontingent samt støtte fra et stort antal fonde og private virksomheder. Ud over de to store musicals optræder Eventyrteatrets børn og unge med shows i storcentre, virksomheder og på festivaler. Desuden formidler teatret kontakt til andre dele af branchen, så eventyrbørnene får mulighed for at bruge deres talent i tv, radio samt spille- og tegnefilm og reklamer.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester