Det er et scoop, at Nikolaj Hübbe har fået lov til at iscenesætte Balanchines version af »Nøddeknækkeren« med Den Kgl. Ballet. For balletten fra 1954, der var Balanchines første helaftensballet til New York City Ballet, er trinmæssigt utvivlsomt en af de mest raffinerede klassiske udgaver af »Nøddeknækkeren«, der findes.

Dertil kommer, at det er en eventyrlig juleballet, der henvender sig til hele familien og ud over virtuose trin til de voksne dansere rummer en masse gode roller til balletbørnene. Helt ny i opsætningen med Den Kgl.

Læs også: Unge liv på danseben

Ballet er engelske Anthony Wards flotte scenografi og kostumer, der dog, som reglerne foreskriver, læner sig op ad New York-udgaven, bl.a. i Biedermeier-stilen, når vi i første akt er til juleaften hos hr. og fru Stahlbaum og deres børn Marie og Fritz.

Allerede her er der masser af dans med børn og voksne i fællesskab og også fine karaktertegninger, der giver liv på scenen. Som den fantasifulde onkel Drosselmeier, der forærer Marie en nøddeknækker i julegave, skabte både Poul Erik Hesselkilde og Jean-Lucien Massot god mystik på henholdsvis første- og andetholdet lørdag.

Læs også: Trapper og sammenbrud

Herligt danser Harlekin, Columbine og Soldaten, når de træder ud af Drosselmeiers store gaveæsker, og i børnerollerne på begge hold var Anika Hall en charmerende Marie, Pelle Nilsson en dejlig spilopmager som Fritz og Alexander Salic en dygtig mimiker som nevø, nøddeknækker og prins.

Magisk i denne opsætning er det, når juletræet begynder at vokse i Maries fantasiverden, hvor også mus og legetøjssoldater går i krig mod hinanden, inden Nøddeknækkeren vupti forvandles til Maries prins. Sammen drager de to ud i skoven for at finde julestjernen.

Og mon ikke Anthony Ward har fundet inspiration i »Et Folkesagn« til de hvide papirklip, der skaber ramme om den meget flotte skovscene med snefnug i hvirvlende dans.

Højdepunktet i anden akt, hvor de to børn når frem til det slikfyldte Slaraffenland, er pas de deuxen mellem Sukkerfeen og hendes Kavaler, fornemt danset af Susanne Grinder og Marcin Kupinski på første hold og med en strålende J’aime Crandall og det unge stortalent Jón Axel Fransson på andet hold.

Læs også: At leve med døden

Med al tydelighed viste J’aime Crandall den forfinede, slebne lethed, som Nikolaj Hübbe netop fremhævede, da han ved fremkaldelserne udnævnte hende til solodanser. Chokoladedans og kaffesolo Utroligt søde er englebørnene, der som russiske dukker glider hen over scenen, og der er både sjove og ekvilibristiske trin i anden akts divertissement med bl.a. marcipanhyrdinder i rørfløjtedans og dansende polkastænger foruden spansk chokoladedans, en sensuel arabisk kaffesolo og en kinesisk tetrio.

Skøn er ikke mindst Dugdråben i sine lette, ekvilibristiske tåspidstrin omkredset af et flor af blomster i fejende vals. Som altid hos Balanchine er koreografien gennemsyret af musikalitet, og Det Kgl. Kapel under ledelse af Graham Bond får Tjajkovskijs eventyrlige balletmusik til at stråle i alle klangfarver.

Hvad: »Nøddeknækkeren«
Hvem: Koreografi: Balanchine. Komponist: Tjajkovskij. Scenografi: A. Ward. Lys: A. Poll. Iscenesættelse: Hübbe m.fl. Den Kgl. Ballet, Det Kgl. Kapel. Dirigent: Bond.
Hvor: Gamle Scene, sidste dag 22. december.