Som en del af det 10 dage lange projekt "Det skæve slot - et kærlighedsunivers for børn og unge" er det Børnekulturhus Ama'r en fornøjelse at kunne præsentere forestillingen "Eventyret om Dronning Dagmar" af Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater.
Forestillingen handler om en prinsesse, der blev giftet bort til en konge fra et land højt mod nord. Et land fyldt med eventyr, fare og forhindringer, men også kærlighed.
En musikalsk fortælling med dukker om dronning Dagmar og kong Valdemar Sejr. En forestilling for hele familien.
Efter forestillingen åbner Børnekulturhus Ama'r op for en fantastisk opdagelsesrejse i det skønne hus, der i anledningen af projektet er lavet om til et magisk og mystisk slot.
Aldersgruppe: Fra 4 år og opefter (familieforest.)
Gratis, husk at tilmelde dig på 32 84 32 11