Hvorfor spiller Husets Teater en tekst som den italienske politiske farce »Konvolutten«?

Det er svært at få øje på, når den efter en time og ti minutter er ovre. På det tidspunkt har den gået sin egen forudsigelige vej hen mod den voldelige katastrofe, vi hele tiden har anet, den skulle hen imod.

Megen overraskelse – endsige intellektuelt abstraktionsniveau – er der ikke i den italienske dramatiker Spiro Scimones tekst, der mest af alt minder om noget, der har overvintret siden 1960erne.

Læs også: Satirisk-politisk farce i støvlelandets hus

Dengang paranoid absurdisme – en mand opsøger et underligt kontor for at få svar på, hvorfor netop han har modtaget en mystisk konvolut – var dagens nye, chokerende ret. Den er en af den slags uigennemtrængelige mareridt, teatret var så optaget af dengang med en hverdagssituation, der eskalerer i et surreelt mareridt – et sindbillede på magtens væmmelige ansigt og undertrykkelsens natur i skindemokratiet.

Husets Teater sætter ellers stykket fint nok på scenen i Simon K. Bobergs iscenesættelse. Mads Wille er en mester i at variere den tøvende uforstand, Dejan Cukic kan svinge ganske virtuost mellem slesk og kælen slebenhed bag skrivebordet og brutal magtbrynde, når han slipper bøllebankene løs, mens Jesper Hyldegaard gør en god figur som kontorslave reduceret til logrende lænkehund, og Benjamin Boe Rasmussen render til og fra som buldrende kok og afstumpet håndlanger. Alt sammen skønne spildte slag i kødsovsen.

»En livsfarlig farce« kalder teatret sit tvivlsomme repertoirevalg. Livsfarlig? Det skulle da lige være for teatret selv.

Hvad: »Konvolutten« af Spiro Scimone
Hvem: Oversættelse: Rie Boberg og Simon K. Boberg
Hvor: Husets Teater
Hvornår: Til 10. december