Depression er en altoverskyggende sygdom, som stadig er berørt af tabu. 150.000 danskere lider af depression og når den mørke tid kommer rammes omkring 5% af os af vinterdepression.
Aftenens foredrag sætter fokus på depression, lige fra årsagerne til skyldfølelsen og behandlingen. Professor Thomas Werge fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, ”iPSYCH”, tager sig af videnskaben bag, mens skuespilleren Henning Jensen sætter forskningen i perspektiv i forhold til hans egne oplevelser med depression.
Journalist Lis Issa er ordstyrer.
Pris kr. 50,- inkl. et glas vin/vand og en sandwich