
»Livet ændrer sig i et nu. Man sætter sig for at spise middag, og ens vante liv hører op.« Det er de første ord, som kommer ud af munden på Karen-Lise Mynster i monologen »Et år med magisk tænkning,« som er baseret på den amerikanske journalist og forfatter Joan Didions ærlige og usentimentale selvbiografiske bog af samme navn.
Monologen handler om sorg og savn. Joan Didion skrev sin selvbiografi »Et år med magisk tænkning«, da hun pludselig mistede sin ægtemand, forfatteren John Dunne i 2003. Parrets datter er alvorligt syg og er indlagt på hospitalet, da ægtemanden blev ramt af et hjerteslag ved middagsbordet.
De havde været et par i næsten 40 år. Didion angriber sorgen, som var det en intellektuel disciplin. Hun prøver at forstå og trænge ind i sin sorg ved at skrive om, udforske og genopleve »de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg.«
Den unge instruktør Kamilla Bach Mortensen har iscenesat, mens Christian Friedländer har skabt den scenografiske ramme.
Hvad: Et år med magisk tænkning
Hvor: Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen, Smallegade 2, Frederiksberg
Hvornår: 13. feb. – 13. mar. Man. – fre. kl. 20 Lør. kl. 17
Hvordan: Billettlf. 35 20 09 00 neller Billetnet
Læs interview med Karen-Lise Mynster her.