...
Synkronsvøming har inspireret de unge kvindelige koreografer i the Mob, Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz, til det lille abstrakte værk, de har skabt for ti unge kvindelige dansere i Juniorkompagniet.
»Blå« hedder det, og godt nok er der ingen vand på scenen, men danserne lader som om, der er det, i et lydlandskab af rindende vand, synthesizers og Tjajkovskijs blomstervals fra »Nøddeknækkeren«.
Læs også: Når dansen bliver et spørgsmål om liv og død
Kvinderne følger hinandens bevægelser - mange af dem inspireret af noget hverdagsligt genkendeligt - med største nøjagtighed, men hvad er denne undervandsballet udtryk for? Et fængsel eller længslen efter fællesskabet? Kan man være alene, selv om man er sammen med andre? Og er der en indiviualitet bag alt det fælles?
Hvis man er angst for moderne dans, kan denne forestilling måske være noget: Den varer kun en halv time. Juniorkompagniet består af ambitiøse unge dansere, som møder med professionelle dansere og koreografer.
Hvad: »Blå«
Hvor: Ung Dansescene, Juniorkompagniet og the Mob, Store Carl, Dansehallerne
Hvornår: 1.-2. og 7.-9. juni, tor. - lør. kl. 19 Store Carl
Hvordan: Billettlf. 33 29 10 29 eller billetten.dk
Kun gennem det identiske findes variationen
Elleve unge kvinder danser sammen under vand, men uden vand. Som i synkronsvømning følger deres bevægelser hinanden – igen, igen og igen.
Er de fastlåst i fælles rutine eller glæden ved fællesskabet, som individer der tilfældigt er samlet, men samtidig som gruppen der ikke vil give slip på hinanden? Hvorfor sniger følelsen af ensomhed sig tit ind på os, selvom der hele tiden er mennesker omkring os?
De unge svømmende kvinder flyder sammen af sted i den stille, eksotiske undervandsverden, en verden vi normalt ikke kan besøge, men som vi måske længes efter? Hvad skjuler der sig under vandet?
Alene – sammen i det Blå presser det altid gældende spørgsmål sig på – hvem er ’jeg’?
Om Blå
Blå er en abstrakt forestilling skabt af The Mob for Juniorkompagniets dansere. Gennem bevægelser med stærke referencer til vores hverdag og verden skaber koreografien, sammen med musikken, levende billeder og surrealistiske landskaber. Danserne møder publikum gennem poesi, leg og alvor og stiller spørgsmålet findes individet på grund af gruppen, på trods eller slet ikke?
Det musikalske landskab formes af lyden af vand, smukke synthesizers og Tchaikovskys ballet hit fra Nøddeknækkeren – Walz of the Flowers.