
Tag nu bare musicalen. Amerikanerne har til gengæld ikke et så vanskeligt forhold til den genre, de selv har skabt.
Læs også: Nikolaj Lie Kaas på tromme
Den oprindelige off-Broadway-musical »Next to Normal«, som nu får danmarkspremiere på Nørrebro Teater, blev f.eks. belønnet med den fine litteraturpris Pullitzerprisen i 2009 med begrundelsen , at den var »en slående rockmusical, der tager livtag med mental sygdom i en forstadsfamilie og udvider musical-genrens emnekreds.«
På Broadway kunne man se forestillingen helt frem til januar sidste år, hvor tæppet gik ned efter 733 opførelser. På Nørrebro tager Cecilie Stenspil springet over i det modnere rollefag som neurotisk mor, der desperat prøver at opretholde facaden og forestillingen om det perfekte liv.
Læs også: De 5 teatermiddage
Troels Lyby er far, mens Laus Høybye og det nye talent Kristine Marie Brendstrup er børnene. Læg dertil Tom Jensen og Kenneth Müller Christensen samt et band. Thomas Bendixen iscenesætter.
Hvor: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, København N
Hvornår: 18. februar – april. Tirsdag – fredag kl. 20. Lørdag – søndag kl. 16.
Hvordan: Billettlf. 35 20 09 00 eller billetbillet.dk