Det var jo uundgåeligt. Da statsministeren stillede sig op foran pressen og sagde, at »der kommer en rigtig god løsning i morgen«, var det genfundenes fressen for enhver vågen revyskribent, der sidder på lur året rundt. Sådan en er Carl-Erik Sørensen heldigvis. Alene udsagnet lyder jo som et refræn til en vise i enhver revy.

Og når Ditte Hansen så entrer scenen som en mere end vellignende Helle Thorning-Schmidt i årets Cirkusrevy, forenes sjov og skarp satire i den perfekte udstilling af en trængt statsminister. Topnummeret er hjemme. Knalddygtige Ditte Hansen tager Thornings ejendommelige blanding af kølighed og frysende fortabthed lige på kornet i denne forsvarstale for en politik, der er blevet væk. »Det er fuldstændig, som om I glemmer, det’ Margrethe Vestager, der bestemmer«.

I det hele taget er Cirkusrevyen mere end bidsk i år. Der uddeles korporlige håndmadder til højre og venstre. For det er det skønne ved revyen, at den aldrig er ideologisk sammenrottet, men langer ud efter dårskaben, hvor der er en god figur eller situation, der kan bruges til noget. Og efter den til enhver tid siddende magt.

Læs også: De 5 teatermiddage

I det hele taget er revyen som at bladre i det store kombinerede familie- og forbryderalbum. Inden Helle har vi mødt Henrik Lykkegaard som »the out of reach minister« Willy Sleepvalley: »When I see a red flag smelling«. For slet ikke at tale om Lisbet Dahl som humørbomben Angela Merkel, der dukker op i sin firkantede habitjakke og synger sin undertrykte vrede mod de dovne sydeuropæiske nasserøve ud i en skuffet EU-hymne. Alle tre tekster signeret Carl-Erik Sørensen i den første afdeling, som har en vidunderligt stigende kurve. Med krisen som underliggende tema hele vejen igennem fra den vårgrønne, traditionelle åbning, der springer op med dødbiderminer til græsk kædedans, men falder ned som en hyldest til det glade revypublikum: »Der er ikke noget så smukt som ubegrundet optimisme«.

Tonen er rå – måske også for rå
Jo, revyen har sin egen festlige måde at behandle de kuldslåede tider på. Niels Ellegaard øser af charmen som den luddovne græker på stranden: »I har lige lånt os tusind millarder / det er rigtig mange peng’ / måske I ku’ ha’ brugt dem til no’ed smarter’ / det finder I ud af inden læng’«. Tekst: Niels Olsen.

Og Henrik Lykkegaard nagler hvalpede Rasmus Seebach og hans naive tekstmaskine, når han lader ham synge om tidens griske topchefer, mens første akts finale er en hel hjemløseballet af alle dem, som Joachim B. Olsen siger ikke eksisterer. Jo, tonen er rå. Måske også en smule for rå efter pausen, når makkerparret Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard håner Pia, der er blevet tavs. Lige dér mangler der komiske mellemregninger. Anden afdeling er – ejendommeligt nok – ikke helt så stærk som første. Niels Ellegaard kæmper for eksempel med et abenummer, som kun Dirch Passer havde kunnet redde. En Hanzi Hinterseer-parodi er sikkert sjov, hvis man kunne høre, hvad Henrik Lykkegaard sang.

Læs også: Har du billet til Danmarks flotteste revy?

Men ellers er der meget at glæde sig over og nok at grine af i årets elegante Cirkusrevy, der har genkendeligheden som sin store force. Ikke bare i de mange parodier, men i alt der serveres på scenen. Også når formlen bare er fest og glæde, og fis og ballade, der ikke fører nogen steder hen, men slår ned på løst og fast.

Til det faste hører så absolut den stramt koreograferede ballet, som igen i år lægger en alen til revyens moderne puls. Til det løse regnes Hansen og Dahl, der skægt dukker op som de umage bordelmostre Bjerrehus og Thisted. Og så må vi ikke glemme uforlignelige Ulf Pilgaards store finalenummer som den befippede bedemand, der er kommet i klemme på grund af smartphones stavekontrol. Dødsjovt. Det er meget muligt, vi er på vej ned. Men i Cirkusrevyen er det sjovt, så længe det varer. Hold ud. Der kommer en rigtig god løsning i morgen.

Hvad: Cirkusrevyen 2012.
Hvem: Kapelmester: James Price. Scenografi: Niels Secher. Koreografi: René Vinther.
Hvornår: Til 25. august.