Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 15/10/07

Det Ny Teater

Det Ny Teater

Gammel Kongevej 29
1610 København V

Åbningstider

man 12.00-18.00
tir-tor 12.00-19.30
fre-lør 12.00-20.00
søn 12.00-15.00

Kontakt

33 25 50 75
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Diverse

AOK anbefaler

 

 

 

  • Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Inspirationen fra 1900-tallets pariseropera fornægter sig ikke i Det smukke Ny Teaters bygning, hvor lysekronerne skinner og publikumsrækkernes røde teaterplys indbydende lokker til fuldblods musical af fornem international Broadway-race, som man ellers må rejse til London eller New York for at opleve.
"De mange opsatte musicals og en sikker fornemmelse for, hvad der er attraktivt for et stort publikum, er grunden til Det Ny Teaters succes." Sådan lyder teaterchef Niels-Bo Valbros opskrift på at drive et stort teater med 1000 pladser uden offentlig støtte til produktionsomkostningerne.

Repertoiret
Repetoiret på Det Ny Teater er i disse år helt klart inspireret af vor tids Moulin Rouge, med hvad dertil hører af glamour, glitter og glans. Det Ny Teater har da også sat flere af de ægte West End-stykker op, deriblandt Andrew Lloyd Webbers Phantom of the Opera, Cats og Gershwins West Side Story og My Fair Lady.

Det, der adskiller Det Ny Teater fra andre musicalproducenter, er, at teatret i de fleste tilfælde har købt retten til at opføre de ægte West End-produktioner - og dermed også retten til originale manuskripter, kostumer og rekvisitter. Man kan derfor være sikker på, at den fantastiske musical, som man så i London, vil ligge på akkurat samme niveau i Danmark - dog med dansk tale.

Historie
Det Ny Teater genåbnede 4. november 1994, gennemrenoveret for 50 millioner kroner fra kælder til tagkrone og tilbageført til det oprindelige udseende fra begyndelsen af århundredet.

Teatret åbnede - for første gang - i september 1908, da myndighederne i det hastigt voksende København rystede op med endnu en bevilling, efter at majestæten (Frederik den 8.) havde ladet forstå, at det ville være passende.

Placering
Det Ny Teater er placeret i passagen mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Teaterbygningen er konstrueret med Pariseroperaen som forbillede: Kongekrone på taget, imponerende marmortrapper, drejescene, balkoner og familieloger.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

En sanseoplevelse

Jeg nyder at besøge Det Ny Teater. Det er en ren fryd for allle sanserne og jeg elsker muligheden for at se alle de store musicals i Danmark. Selvom jeg også gerne ser dem i udlandet. Jeg håber snart AIDA kommer til teatret, for det var helt fantastisk i Washington DC og musikken super fed!

 

Phantom of the Opera

E.T.P.
At Det Ny Teater igen har sat Phantom of the Opera op igen er ingen skam.
Jeg har set forestillingen 7 gange 2 gange i London
5 gange på Det ny Teater,hver gang er denne forestilling en der går lige i hjertet.
Så dem der ikke har haft fornøjelsen skynd jer og få
købt en billet.

 

Musical !

Her på siden er der nogle kritiske sjæle,som bl.a kalder musical let tilgængeligt teater og dårlig oversættelse,billetterne koster en bondegård.
Et at kalde musical let tilgængelig er nok at overdrive,det er vel en af de sværeste teaterformer der findes,her skal der ikke kun spilles skuespil men osse synges,danses,så let er det langt fra.
At orginalen altid er den bedste er heller ikke sandheden,jeg vil her nævne en musical som "La Cages aux Folles,som i den orginale brodway version aldrig blev særligt vellykket,man måtte aflyse premieren flere gange,mens man på Det Ny Teater lave den flotteste opsætning af denne forestilling nogen sinde,når vi taler scenografien.
oversættelser fejler heller ikke noget,de kan ikke gøres bedre.

 

The king and I

Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II musical, "The King and I".Er en flot opsætning.
først og fremmest må man rose Terry Parson for scenografien og det kan han bare,det har vi osse set mange beviser på bl.a stod han bag scenografien til Beauty and the Beast.Men The King and I er creme de la creme når vi taler om scenografi.
Musikken er ikke den alt overskyggende,men der er et par ørehængere som "Jeg fløjter en munter sang",Kende hinanden" og Dans med mig".Der er kun at sige endnu en flot forestilling med Peter Jorde og Chalotte Guldberg i spidsen.Jeg glæder mig til at se hvad man vælger næste gang,jeg er aldrig gået skuffet hjem fra Det Ny Teater,og kommer nok aldrig til det,de kan det der med musical.

 

Mini London Teatret...

Sætter mange af de store internationale musicals op med god succes.
Især var det godt at se Phantom of the Opera på dansk grund, at den så også skulle oversættes til dansk er måske mindre et hit.

Er du til storladne kostume orgier er Det Ny Teater bestemt et besøg værd!

 

Pompøst, storladent og ekspert i at opsætte gode engelske musicals på dårligt dansk. Man skal efter min mening kun komme for den totale oplevelse af stedet og stemningen - ikke for den musikalske oplevelse!

 

Det er den store mastudont og modpol til al anden nonkommerciel kunst. Men den balance er vigtig at have i København. Du bliver underholdt i stort format, men går selvfølgelig tom hjem. Også selvom du besøgte kælderen. Men hatten af for et forholdsvis selvfiniserende teater! det er unikt

 

Det Ny Teater ynder at dyrke det kommercielle, storslåede og lettilgængelige. Men hvis man elsker denne genre indenfor teater, så er dette bestemt stedet at besøge. Teatrets scenerum er utroligt flot - en miniudgave af Det kongelige Teater, og egner sig super godt til rørstrømske musicals.

 

Jeg har oplevet Beauty and the Beast i Det ny Teater. Meget flot forestilling med imponerende scener (og sceneskift). Teatret er virkelig flot og en oplevelse værd. Jeg fik billetten gratis, så kan ikke vurdere, om det var prisen værd!

 

Jeg har meget svært ved at forstå Det Ny Teater. Billetterne koster en bondegård og alt hvad de laver er uorginalt. Fint, fint, dansk-fortolkningerne af Cats, Phantom, m.m. var da ok, men ja, en kopi er aldrig bedre end originalen. Billetterne koster en bondegård, så hellere tage en flybillet til London som jo nærmest koster det samme og se noget originalt der. Men bygningen er godt nok flot. Man sidder dog ad helvede til i deres gamle sæder som de har fået presset alt for mange ind af i den lille sal. Derudover synes jeg det er noget svineri at sælge sæder til pladser med delvist dækket synsfelt... om de så skriver det på billetten eller ej.

 

Det Ny Teater er et teater med sådan en gammeldags stil hvor der er guldkroner, røde gardiner og teater medarbejdere i seje uniformer. Der er blevet opført gode musicals gennem tiden bl.a. Phantom of the Opera, og nu opfører de Beauty and the Beast, som har kørt i flere år.
Det er gode solide musicals, og gode skuespillere de har sig. Det er naturligvis dyrt i teateret hvis man vil spise, og det er også det der stjæler de sidste stjerner.
4 ud af 6 stjerner.

 

Hvis man er til musicals i den mere kommercielle ende på det store kunsteriske barometer, er Det Ny Teater stedet.
Det Ny Teater, der fylder 100 år i 2008 opføre i øjeblikket "Disney"-konceptet Beauty and the Beast.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media