Det Kongelige Teater råder over tre faste scener:

• Gamle Scene
• Operaen
• Skuespilhuset

I perioden 1996 - 2007 var Turbinehallerne Det Kongelige Teaters ungdommelige anneksscene: Turbinehallerne

Desuden omfatter teatret på Kongens Nytorv en balletskole, Det Kongelige Kapel, Operaakademiet i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - og uddannelse af teaterskræddere og teatermalere.

Loven om Det Kongelige Teater indeholder en slags tænk-dansk-klausul: Danske værker og klassiske traditioner bør tilgodeses. Desuden står der i loven, at teatret skal prioritere nutidig scenekunst og dermed tilføre dansk teaterliv nye initiativer og ny inspiration.

En ordentlig mundfuld. Teatret modtager da også omkring en tredjedel af de midler, der er afsat til teaterformål på finansloven.

Indtil 1848 havde Det Kongelige Teater monopol på teater inden for voldene - eller som det blev formuleret af en af den tids provoer Edvard Brandes i Politiken i 1901: "I hundrede Aar, fra 1748 til 1848, var Det kongelige Teater ikke den fornemste Scene i Hovedstaden, men det eneste Teater i Kjøbenhavn."

Den nuværende teaterbygning, Gamle Scene på Kongens Nytorv, blev indviet 15. oktober 1874, hvor 2000 festklædte tilskuere lod sig imponere af det nye teaters fornemme udsmykning. Aftenens program bød blandt andet på Kuhlaus ouverture til Elverhøi og Holbergs Det Lykkelige Skibbrud.

Det Kongelige Teater arbejder tæt sammen med DR-TV om transmission af teatrets forestillinger. Samarbejdet blev genoptaget i efteråret 1998 efter flere års pause, hvor skuespillerne havde tvivlet stærkt på, om tv-skærmen nu også ydede deres anstrengelser fuld retfærdighed.

Teatret ledes af en bestyrelse på otte medlemmer udpeget af kulturministeren. Den daglige ledelse består af en teaterchef, en skuespilchef, en balletmester, en musikchef og en operachef.