Den Stundesløse
Foto: Bjarne Stæhr
”Den stundesløse” er en af Holbergs allerbedste komedier. Pudsigt nok har Grønnegårds Teatret, som ellers så flittigt har gennemtrawlet komediefaderens gestamtwerk i sin efterhånden pænt lange historie, aldrig prøvet kræfter med teksten.
Det råder man nu bod på, når Henning Jensen spiller hovedrollen som Vielgeschrei (sig navnet!) som har så travlt med at fortælle, hvor travlt han har. Den gode borgermand mister ganske enkelt overblik, jordforbindelse og al fornuft.
Den karakterbrist turde være et moderne publikum bekendt snart tre hundrede år efter stykkets tilblivelse, hvor vi ganske enkelt kalder Vielgeschreis sindstilstand for stress. Da han samtidig er godt på vej til at arrangere et tvangsægteskab for sin datter, er der god grund til at få gang i intrigen og styr på excesserne så kærlighed og fornuft kan sejre.
En vigtig motor hvad det angår, er den kloge og snusfornuftige tjenestepige Pernille, som Ditte Gråbøl, der tidligere har spillet rollen, nu får chancen for at give nye nuancer. Solbjørg Højfeldt tager et hop over i det ældre rollefag som den giftesyge husholderske Magdelone. De bakkes op af Peter Plaugborg, Julie Agnete Vang, Peter Flyvholm, Morten Staugaard, Johannes Lilløre, Henrik Birch, Joen Bille og Kristian Høgh Jeppesen udgør resten af det muntre rollegalleri.
Nina Flagstad sørger for scenografi og kostumer, mens Christoffer Berdal, som iscenesætter, tidligere har prøvet kræfter med Holberg i Grønnegården – begge gange lige vellykket. Først med den morsomme collage ”Absolut Holberg,” som blandede figurer og intriger fra Holbergs bedste komedier sammen på munter vis – dels ”Erasmus Montanus,” som for et par somre siden gav komedien sit og samtidigt gjorde Holbergs vanskelige morale spiselig og begavet delte sol og vind lige mellem den hovmodige bondestudent Erasmus og hans jordbundne bagland og i stedet gjorde parternes manglende dialog til skydeskive.
Skriv en anmeldelse
Populære guider
Restaurant og café
© Copyright 2012, Berlingske Media